ForsideBøgerForelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Skibe Skibsbygning

Forfatter: C. Hansen

År: 1910

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 504

UDK: 629.120 Han

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 528 Forrige Næste
_____ ___________ 387 hed til at udøve Tryk, fordi de agterefter langs Fladen gaaende Vand- partikler forhindrer delte, medens de Vandpartikler, som træffer Fladen umiddelbart foranfor Skilleplanen, tvinges til at trykke forholdsvis stærkt. Som Resultater af lignende Forsøg bør her ogsaa anføres, at trækker man et Legeme af Form som et Parallelepipedum gennem Vandet, vil der dannes Hvirvler ved de to forreste Hjørner samt agtenfor Agterfladen, se Fig. 485; endvidere har det vist sig, at et Pæreformet Legeme er sværere at trække gennem Vandel, naar Stilken er forrest, end naar den vender agterefter, hvilket Resultat viser, at man bør gøre et Skibs nedre Vandlinier linere agter end for. A;»?;. I den allernyeste Tid har enkelte tyske Eksperimentatorer udtalt sig for helt at forandre Grundlaget (mAv2) ved Opstillingen af Formler for Hvirvelmodstandens Størrelse; endnu har saadanne ny Opstillinger ikke faaet praktisk Anvendelse. Opg. 148. Vis, at ved 12 Knobs Hastighed er Gnidningsmod- standen for en ren Skibsbund lig c. 5 kg/m2, hvilket omtrent svarer til 1 Ib pr. ft. (Sæt k = 0,146, f= 1,025 og n = l,83). Opg. 149. Vis ved Hjælp af (66), at Beliggenheden af Roraksen for et rektangulært Balanceror med 30° Rorvinkel skal være saaledes, at 35% af Rorarealet er foranfor Roraksen. b. Skibets Bevægelser. 356. Et Skib kan bevæge sig paa følgende Maader i Forhold til <ïet omgivende Vand: a. b. c. d. e, f. Drejning om en vandret, langskibs Akse... » » » » tværskibs » ... » » » lodret Akse............. Langskibs Bevægelser. . . Fremdrivning Tværskibs » ... Afdrift Lodrette, hoppende Bevægelser. Rulning Duvning Styring Rotationer. Translationer. Skønt flere af disse Bevægelser ikke hører ind under Fremdriv- »ingsteorien, vil det være simplest at behandle dem alle i et Afsnit, dog vil Bevægelserne i e. og f. ikke faa nogen særskilt Behandling, da de ikke har synderlig Betydning. ______________ Rulning i stille Vand. Er et Skib bragt ud af sin oprejste Lige- vægtsstilling, vi] det, hvis det overlades til sig selv, i Reglen søge tilbage til denne Stilling; jo større Metacenterhøjden er, desto hur- tigere vil denne Bevægelse ske. Skibet vil da ankomme til den op- 25*