Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
_____ ___________
387
hed til at udøve Tryk, fordi de agterefter langs Fladen gaaende Vand-
partikler forhindrer delte, medens de Vandpartikler, som træffer Fladen
umiddelbart foranfor Skilleplanen, tvinges til at trykke forholdsvis
stærkt.
Som Resultater af lignende Forsøg bør her ogsaa anføres, at
trækker man et Legeme af Form som et Parallelepipedum gennem
Vandet, vil der dannes Hvirvler ved de to forreste Hjørner samt
agtenfor Agterfladen, se Fig. 485; endvidere har det vist sig, at et
Pæreformet Legeme er sværere at trække gennem Vandel, naar Stilken
er forrest, end naar den vender agterefter, hvilket Resultat viser, at
man bør gøre et Skibs nedre Vandlinier linere agter end for.
A;»?;. I den allernyeste Tid har enkelte tyske Eksperimentatorer
udtalt sig for helt at forandre Grundlaget (mAv2) ved Opstillingen af
Formler for Hvirvelmodstandens Størrelse; endnu har saadanne ny
Opstillinger ikke faaet praktisk Anvendelse.
Opg. 148. Vis, at ved 12 Knobs Hastighed er Gnidningsmod-
standen for en ren Skibsbund lig c. 5 kg/m2, hvilket omtrent svarer
til 1 Ib pr. ft. (Sæt k = 0,146, f= 1,025 og n = l,83).
Opg. 149. Vis ved Hjælp af (66), at Beliggenheden af Roraksen
for et rektangulært Balanceror med 30° Rorvinkel skal være saaledes,
at 35% af Rorarealet er foranfor Roraksen.
b. Skibets Bevægelser.
356. Et Skib kan bevæge sig paa følgende Maader i Forhold til
<ïet omgivende Vand:
a.
b.
c.
d.
e,
f.
Drejning om en vandret, langskibs Akse...
» » » » tværskibs » ...
» » » lodret Akse.............
Langskibs Bevægelser. . . Fremdrivning
Tværskibs
» ... Afdrift
Lodrette, hoppende Bevægelser.
Rulning
Duvning
Styring
Rotationer.
Translationer.
Skønt flere af disse Bevægelser ikke hører ind under Fremdriv-
»ingsteorien, vil det være simplest at behandle dem alle i et Afsnit,
dog vil Bevægelserne i e. og f. ikke faa nogen særskilt Behandling, da de
ikke har synderlig Betydning.
______________
Rulning i stille Vand. Er et Skib bragt ud af sin oprejste Lige-
vægtsstilling, vi] det, hvis det overlades til sig selv, i Reglen søge
tilbage til denne Stilling; jo større Metacenterhøjden er, desto hur-
tigere vil denne Bevægelse ske. Skibet vil da ankomme til den op-
25*