Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

409 følgelig være rigtigt at give Enkeltskrueskibe højreskaarne Skruer, fordi disse søger at dreje Skibet til den rigtige Side under Bakningen. Med venstreskaaren Skrue vil man faa de modsatte Virkninger af Skruen og Skruevandet, naar Skibet bevæger sig i roligt Vand. Under Dampning i høj Sø kan man ikke give almindelige Regler for Skruens og Skruevandets Indflydelse paa Skibets Drejninger. Tvillingskrueski.be. I Reglen gør man Styrbords Skrue højieskaa- ren, Bagbords Skrue venstreskaaren; Skruevandets drejende Virkninger vil altsaa paa det nærmeste blive ophævet i dette Tilfælde. Ved at lade den ene Skrue gaa frem, den anden bak, kan man opnaa en hurtigere Drejning af Skibet i en mindre Drejningscirkel. Treskrueskibe. Da de to Sideskruer er modsat skaaren, vil den midterste Skrues Virkninger blive de samme som omtalt ved Enkelt- skrueskibe. 373. Skibets Krængninger under Drejning. Da de under Drejning virkende Kræfter har Angrebspunkter i forskellige Højder, saa følger heraf, at et Skib under Drejning ikke alene underkastes Virk- ningen af Drejningsmomentet, se § 369, men ogsaa paavirkes af et Styrlastigheds- og et Krængningsmoment; det første kan man se bort fra, da dets Virkning kun er ringe, hvorimod det sidste fortjener en særskilt Behandling. Afdriftsresultanten Ra vil paa det nærmeste have sit Angrebspunkt i Højde med det nedsænkede Diametralplans Tyngdepunkt, som antages at være h under Skibets Tyngdepunkt G, se Fig. 501 b. Tænker man sig der- Q V næst, ifølge D’ Alembert’s Princip, at Skibets Centrifugalkraft, M —, virker gennem G med Retningslinie efter Drejningscirklens Radius, der danner Skibets Afdrift svinkel ß med Normalen til Diametralplanen, faar man: V2 Centrifugalkraftens Krængningsmoment Mc = M -- cos ß h cos 0, hvor ß er Skibets Krængningsvinke]. For Enkeltskrueskibe med højreskaaren Skrue vil dette Moment blive forøget eller formindsket med Vandets Modstandsmoinent mod Skruens Bevægelse, eftersom Skibets Rorflade er drejet til henholdsvis Styrbords eller Bagbords Side. Kaldes delte Moment, der bliver Ma- skinakslens effektive Midd-el-Vridningsmoment, for Ms, faar man, naar Maskinens indicerede Hestekraft, Omdrejningstal pr. Min. og mekaniske Virkningsgrad er henholdsvis I, n og ft: Ms . I 2;r n 1000 ’ 1 n nits. Værdierne for f, er opgivet i § 390; da Skibets Stabilitetsmoment