Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

438 I Haandbøger over Skibsbygning, f. Eks. Johow’s »Hilfsbuch für den Schiffbau«, finder man forskellige Formler for Beregning af Heste- kraften; de er alle udarbejdet paa Grundlag af de Principper, som er angivet i dette Afsnit til Bestemmelse af de forskellige Vandmodstande. Disse Formler er følgelig meget brugbare, naar de anvendes for lave Hastigheder, medens de ved de høje Hastigheder i Reglen ikke ta- ger fornødent Hensyn til Bølgemodstanden. 392. Bestemmelse af Bremsehestekraften ved Forsøg’. Smaa Maskiners Bremsehestekraft kan bestemmes ved Hjælp af Bremsedynamometre, der anbringes paa Maskinakslen efter Maskine- riets Opsilling i Værkstedet. Overfor store Maskiner kan man imidler- tid ikke anvende denne Fremgangsmaade, fordi Bremsemekanismerne vilde blive for store; her maa man nøjes med at lade Maskinen gaa rundt med Skrueakslen frakoblet og beregne den dertil svarende indi- cerede Hestekraft, den saakaldte Tomgangshestekraft, der subtraheres fra den fulde indicerede Hestekraft for det samme Omdrejningstal; Differensen er da Bremsehestekraften, dog kun tilnærmelsesvis, bl. a. fordi en Del af Gnidningsmodstandene i Maskinen afhænger af Stempel- trykkets Størrelse. Denne Fejl kan dog nogenlunde ophæves derved, al Tomgangshestekraften bestemmes ved fuldt Kedeltryk og en dertil svarende stor Ekspansion af Dampen, men helt nøjagtig kan Resultatet ikke blive. Indførelsen af Dampturbinen, der ikke kan indiceres, har imid- lertid krævet ny Metoder til Bestemmelsen af Bremsehestekraften, og dette Krav har været Anledning til mange Opfindelser i dette Øjemed. Disse Opfindelser er saa godt som alle baseret paa at bestemme den Vridnings vinkel, som Akslen underkastes ved Energioverførelsen. Den Buelængde b paa Akslens Overflade, der svarer til Vridnings- vinklen mellem to Tværsnit i Afstanden L cm fra hinanden, er givet ved: hvor b er Buelængden i cm, M Vridningsmomentet i kgcm, R Akslens Radius i cm, G Materialets Elasticitetskoefficient for Forskydning (c. 800000 kg/cm2) og Ip Akseltværsnittets polære Inertimoment i cm4. Da L, R og lp let kan bestemmes, og Gs Værdi kan findes ved Forsøg, gælder det kun om at maale Buelængden b med tilstrækkelig Nøj- agtighed for tilsidst af (93) at bestemme Vridningsmomentet M, der skal multipliceres med 2zrn, hvor n er Omdrejningstallet pr. Sekund, og divideres med 75 for at give den af Akslen overførte Hestekraft, som er lig Bremsehestekraften. Til Bestemmelse af en brugbar Middelværdi for G har man be-