Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

462 Kassekoefficient, medens Sp. B, C og D giver de Tal, der skal multipli- ceres med henholdsvis L X B, B X d og d for at give øverste Vand- linies og Middelspantets Areal samt Afstanden fra Kølens O. K. paa ® til Middelvandlinien, hvis Areal i Forvejen er bestemt. 411. Efterat disse Tal er fastslaaet, tegner man Kølen saml For- eg Agterstævnen saaledes, at Skibet faar den rette Dybgang og Længde mellem Perpendikulærerne, endvidere tegnes de forskellige Dæksfladers Skæringslinier med Diametralplanen; om Springet se §§ 31 og 324. Derefter tegner man øverste Vandlinie, Middelvandlinien og Mid- delspantet —- dels paa fri Haand, dels ved Hjælp af Skabeloner — saa- ledes, at de faar de nys bestemte Arealer samtidig med, at de to Vand- linier faar en passende Form og Fordeling af Fyldigheden (se § 377), Deplacementet den rette Bredde og Underkanten af Middelspantets Bundstok en passende Rejsning. Dernæst afsætter man i Spanteridset Afstandene fra Diametralplanen lil de to Vandliniers Skæringspunkter med Konstruktionsspanteplanerne og kan derpaa, tildels paa fri Haand, tegne de enkelte Konstruktionsspanters Form gennem de tre mi bestemte Punkter, nemlig vedkommende Spants Skæring med de to Vandlinier og med Spundingen. Spantekurverne fortsættes efter Skøn som jævne Kurver op til lidt over øverste Dæk. Selv med megen Øvelse vil et saadant Frihaands-Spanterids ikke svare til en jævn Skibsoverflade; afsætter man derfor straks Vand- liniernes Breddemaal i Plantegningen, vil mange Rettelser fra Plan- tegning til Spanterids være nødvendige; man bør derfor først bringe Spanteridset i Overensstemmelse med en jævn Skibsoverflade paa føl- gende Maade: I Fig. 523 er indtegnet saadanne skitserede Spanter til et Agterskib; man trækker et Antal rette, parallele Linier med samme indbyrdes Af- stand, og som f. Eks. danner 45 0 med Diametralplanen; disse Linier kan betragtes som Skæringslinier mellem Spanteplanerne og en skraa Plan, der danner en spids Vinkel med Diametralplanen og en anden spids Vinkel ti med Middelspantsplanen. Anlager man nu, at et eller andet Punkt, f. Eks. A, er Skæringspunktet mellem Middelspantet og en saadan skraa Plan P, bliver AB denne Plans Skæringslinie med Mid- delspantsplanen; om denne Skæringslinie tænker man sig P drejet i for- skellige Stilliger, den vil da i hver Stilling skære Skibets Overflade i en jævn Kurve, hvis Projektion paa Middelspantsplanen er den rette Linie AB, naar ti er 90°, men Kurven Aa, naar tg ti = n : d, hvor d er Afstanden mellem de indtegnede Linier og n Spantedistancen, samt Kurven Ab, naar tg ti — n : 2d og saaledes videre. Ved paa denne Maade at gaa ud fra flere andre Punkter Als A2, . . . kan man gennem- krydse Spanteridset med Kurver, der skal være jævne, og som derved