Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

463 vil korrigere det skitserede Spanterids saaledes, at det svarer til en jævn Overflade. Man maa naturligvis under denne Korrektur ikke forandre paa Spanternes Skæring med de tre Hovedlinier — øverste Vandlinie, Mid- del vandlinien og Spundingen — uden at kompenseie foi den deraf føl- gende Forandring i Deplacementet. 412. Ved Hjælp af Simpsons Formler, Planimetret eller Integra- toren undersøger man dernæst, oni det korrigcred.6 Spanterids tilnæi- melsesvis sværer til det søgte Dcplnceinent, hvilket i Røglen vil væie Tilfældet; samtidig finder man den langskibs Beliggenhed af Tyngde- punktet for Spanteridsets nedsænkede Del, der naturligvis kun i enkelte Tilfælde vil befinde sig i samme Vertikal som det for Skibet fundne Tyngdepunkt; man maa derfor i Reglen forskyde Linierne saaledes, at Deplacementets Størrelse forbliver uforandret, medens dets Tyngde- punkt bringes hen i samme Vertikal som Skibets. Dette gøres ret hur- tigt paa den neden for viste Maade, se Fig. 519. Man tegner først Opdriftskurven M ZS L, hvis Abscisse er Længden mellem Perpendikulærerne, og hvis Ordinater repræsenterer de tegnede Spanters nedsænkede Arealer. Areal M ® Ls Tyngdepunkt B be- stemmes -— den langskibs Beliggenhed af B er iøvrigt sammenfaldende med det ovenfor fundne Tyngdepunkt for Spanteridsets nedsænkede Del —; Linierne BO og BG trækkes | og ML, idet G er den langskibs Stilling af Skibets Tyngdepunkt. Ved Hjælp af Linier # henholdsvis ML og OG bestemmer man en ny Opdriftskurve MAL, hvis tilsvarende Areal er lige stort med Areal M ® L, men hvis Tyngdepunkt er G. Fra den ny Opdriftskurve maaler man de rette Arealer for Kon- struktionsspanterne og korrigerer endnu en Gang Spanteridset saaledes, at hvert Spant faar det maalte Areal. Beviset for Rigtigheden af denne Forskydning føres paa følgende Maade: De lodrette Elementer i den oprindelige og de skraa Elementer i den ny Opdriftskurve har lige store Arealer ydx; da endvidere Antallet • af Elementer er lige stort i begge Figurer, maa Arealsummerne blive lige store, o: de tilsvarende Deplacementer bliver lige store. Tyngdepunktet af et vilkaarligt Element i den oprindelige Kurve b forskydes ML et Stykke Xj =fy—, altsaa bliver Areal MALS Mo- ment m. H. t. ML lig Areal M®L’, o: Forbindelseslinien mellem de to Arealers Tyngdepunkter bliver ML; medens Momentet af Areal MAL m. H. t. MY bliver: ,,10n \(x + iy^)ydx, 1 \ cl / O