Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
464
hvor n er Spantedistancen; heraf følger, at Tyngdepunktet af Areal
MAL har en langskibs Afstand fra MY, bestemt ved:
/•10n
\ydx
Jo
lOn
xydx
£
<»10n
\ydx
»Jo
II
—
I det nu bestemte endelige Spanterids er Spanterne efter Skøn ført
som jævne Kurver op til lidt over øverste Dæk, hvis Skæring med Klæd-
ningens Inderflade — o: Dæksspringet i Borde — faas ved fra Opstalten
at tage Højdemaal for det tidligere indtegnede Dæksspring midtskibs,
afsætte disse i Spanteridsets Diametrallinie og gøre de derved fundne
Punkter til Overkant for hvert enkelt Spants Bjælkebugt, hvis Skæringer
med de respektive Spanter giver Dæksspringet i Borde, se iøvrigt § 31.
I Spanteridset inddeler man nu for Vandlinier og Snit; derefter af-
sætter man Breddemaal for Dæksspring i Borde og Vandlinierne i Plan-
tegningen, tegner disse Kurver og retter Uoverensstemmelser mellem
Plantegning og Spanterids, hvorpaa man i Opstalten afsætter Højdemaal
for Dæksspring i Borde og Snittene fra Spanteridset samt Skærings-
punkter mellem Vandlinier, Snit og Dæksspring fra Plantegningen, teg-
ner disse Kurver og retter alle Uoverensstemmelser mellem Spanterids,
Plantegning og Opstalt. Tilsidst indtegner man Senteplaner i Spante-
ridset og nedlægger Senterne i Sentetegningen.
Naar Linierne foreligger, kan man tegne Middelspants- og Ap-
teringstegninger, hvorefter Vægt- og Tyngdepunktsberegningen verifi-
ceres, hvis Forbilledet ikke har været saa godt, at man kan stole paa
de ved Hjælp af dette beregnede Resultater; men en approximativ eller
nøjagtig Beregning for den lodrette Beliggenhed af Skibets Tyngdepunkt
maa i hvert Fald udføres af Hensyn til Stabiliteten.
413. Projektering af et Krigsskib. Inden Bygningen af et
Krigsskib paabegyndes, maa man være fuldstændig paa det rene med,
hvorledes det skal være, ikke alene i store Træk, men saa vidt muligt i
alle væsentlige Detailler, dels for at der kan fremkomme et vel sammen-
arbejdet, harmonisk Hele, og dels for at man ikke under Bygningen
skal blive nødsaget til at forandre de allerede udførte Konstruktioner,
hvilket forsinker Arbejdet og medfører unødvendig Bekostning.
Inden for samme Begrænsning af Deplacement og Pengemidler
kan der fremstilles en stor Mængde Skibe, der mere eller mindre tilfreds-
stiller de opgivne Fordringer. Hvorvidt man netop træffer det bedste,
vil ofte være en Skønssag, idet nogle lægger mere Vægt paa een Egen-