Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

465 skab, andre paa en anden, og da det er umuligt inden for den givne Begrænsning af Deplacement at tilfredsstille alle Fordringer, f. Eks. til Artilleri, Torpedovæsen, Hastighed, Beskyttelse, Beboelighed o. s. v., vil det færdige Skib altid være et Kompromis, om hvilket der kan føres endeløse Diskussioner. Et Skib har ikke som en Maskine en Virknings- grad, hvorefter dets konstruktive Værdi kan betegnes med et rent Tal. Ganske vist er der opstillet Formler til Brug ved Sammenligning mellem Krigsskibe, men i disse Formler forekommer der altid Kon- stanter, hvis Fastsættelse beror paa et Skøn. Et godt Forbillede, et Projekt udarbejdet med Hensyn taget til indvundne Erfaringer fra Skibe af samme eller lignende Type og til de nyeste Fremskridt paa Teknikkens Omraade, en erfaren Konstruktør og en vel besat Tegnestue er Hovedbetingelserne, for at et Skib kan blive vellykket. Følgende Hovedmomenter er i særlig Grad Genstand ior Over- vejelse ved et Krigsskibs Konstruktion. 1. Skibets Styrke. Forbindelserne skal være saa stærke og Ma- terialdimensionerne saa svære, at der ikke kan fremkomme blivende Formforandringer ved de Paavirkninger, som Skibet vil blive udsat ior, saavel lokalt, f. Eks. ved Smældet og Reculen af Kanonerne, ved Maski- nens hurtige Manøvrering o. 1., som naar Skibet betragtes som en samlet Konstruktion. For at spare Vægt er man efterhaanden kommen saa langt ned med Materialdimensionerne, at der haves Eksempler paa, at Skibe har vist sig at være for svage, — Torpedobaadsjageren »Cobra« brækkede saaledes over paa Midten i aaben Sø paa Grund af dens ringe langskibs Styrke. 2. Stabiliteten maa være rigelig og sikret ved en udstrakt vandtæt Inddeling, der ikke maa gøres illusorisk ved Anbringelse af for mange Aabninger i de vandtætte Skodder. Man maa ud fra, at Skibsskro- get, i hvert Fald de upansrede Dele, bliver beskadiget under Kamp, og dog skal det kunne holdes flydende paa ret Køl. Metacenterhøjden maa være rigelig, større end i Handelsskibe af samme Deplacement, men dog ikke saa stor, at Skibet bliver for stift. Stabilitetskurvens Udstræk- ning maa være stor. 3. Skibets Hoveddimensioner og Linier maa bestemmes saaledes, at Skibsmodstanden bliver saa lille som mulig. Dybgangen maa af- passes efter det Farvand, hvor Skibet vil komme til at optræde. For vort Vedkommende maa Hensyn tages til Vanddybden f. Eks. i Drog- den, Grønsund, Bøgestrømmen m. m. og for de store Marineis Vedkom- mende bl. a. til Suez Kanalen, hvor igennem der for Tiden ikke kan passere Skibé med større Dybgang end 8,2 m. Bredden betinger tildels 30