Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
477
For Krigsskibenes Vedkommende plejer man som Regel at foretage
en Afslapning i fuld Størrelse af Skibets Linier; dog nøjes man paa
enkelte Værfter med en Linietegning i stor Maalestok, der udføres paa
en Marmorplade. . .
Paa Byggespanteridsene afmærker man alle de Linier, som man
har Brug for under Bygningen, f. Eks. Bundstokkenes og Dæksbjæl-
kernes O. K., Pladerangenes Naadkanter, Stringerne, Lønningstrækket
Desuden maa Skibsbyggeren have de Mahle, som Spantevinklerne
skal sættes til; disse Mahle maales langs særlig valgte Linier, f. Eks.
Pladerangenes Naadder. Lad Fig. 522 a vise nogle konsekutive Spanter,
der krydses af en Naadkant, man maaler Længderne af de normale Af-
stande ab og kan da bestemme Mahlen ved Hjælp af ab og Spante-
distancen, se Fig. 522 b.
Spanternes Tildannelse foregaar paa følgende Maade:
Det er almindeligt at lokke alle Hullerne i Spantevinklerne før
Bøjningen, dog med Undtagelse af Hullerne for Pladerangenes Kanter,
for Bjælkeknæene samt ved Kimingen. Hullerne i Spantevinklens to
Flanger maa ikke anbringes i samme Tværsnit.
Vinklerne bøjes paa en Støbejerns Plan, forsynet med talrige Huller,
se Fig. 524, ved Siden af Planen findes Ovnen, hvor Vinklerne opvar-
mes, og Træplanerne med Byggespanteridsene.
Medens Vinklen opvarmes i Ovnen, afsættes paa Planen den Kurve,
hvorefter Bøjningen skal ske, denne Kurve er den tværskibs Flanges
Inderkant for Spantevinklerne og for Kontravinklernes øverste Del,
men Bundstokkens O. K. for Kontravinklernes nederste Del, samtidigt
afmærkes de Steder, hvor Vinklens Mahl er given.
Naar Vinklen er tilstrækkelig ophedet, trækkes den ud og lægges
med den tværskibs Flange paa Planen, fastspændes ved den ene Ende
og tvinges ved Vægtstænger gradvis ind mod Kurven, hvorefter den
fastspændes og mahlsættes; for hurtigt at kunne undersøge Mahlens
Rigtighed har man for hvert Mahlsted tildannet et Mahlbrædt, hvis Ende
er skaaret af under en Vinkel, som er Komplementvinkel til Mahlen.
Er Mahlen stor eller Vinklen svær, maa man varme Vinklen to
Gange, den mahlsættes da ved første Varme, bøjes samt rettes paa Mahlen
ved den anden Varme. I den nyere Tid anvender man ofte Mahlsætte-
maskiner, som opstilles lige uden for Ovnen, og gennem denne passerer
Vinklen, naar den tages ud til Bøjning; under Vinklens Passage gennem
Maskinen bliver den mahlsat tilnærmelsesvis, og man kan da i de fleste
Tilfælde bøje Vinklen og rette paa Mahlen i een Varme. Efter Bøj-
ningen maa Vinklen lægges i Spanteridset og tilrettes fuldstændig i del-
vis kold Tilstand.