ForsideBøgerForelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Skibe Skibsbygning

Forfatter: C. Hansen

År: 1910

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 504

UDK: 629.120 Han

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 528 Forrige Næste
477 For Krigsskibenes Vedkommende plejer man som Regel at foretage en Afslapning i fuld Størrelse af Skibets Linier; dog nøjes man paa enkelte Værfter med en Linietegning i stor Maalestok, der udføres paa en Marmorplade. . . Paa Byggespanteridsene afmærker man alle de Linier, som man har Brug for under Bygningen, f. Eks. Bundstokkenes og Dæksbjæl- kernes O. K., Pladerangenes Naadkanter, Stringerne, Lønningstrækket Desuden maa Skibsbyggeren have de Mahle, som Spantevinklerne skal sættes til; disse Mahle maales langs særlig valgte Linier, f. Eks. Pladerangenes Naadder. Lad Fig. 522 a vise nogle konsekutive Spanter, der krydses af en Naadkant, man maaler Længderne af de normale Af- stande ab og kan da bestemme Mahlen ved Hjælp af ab og Spante- distancen, se Fig. 522 b. Spanternes Tildannelse foregaar paa følgende Maade: Det er almindeligt at lokke alle Hullerne i Spantevinklerne før Bøjningen, dog med Undtagelse af Hullerne for Pladerangenes Kanter, for Bjælkeknæene samt ved Kimingen. Hullerne i Spantevinklens to Flanger maa ikke anbringes i samme Tværsnit. Vinklerne bøjes paa en Støbejerns Plan, forsynet med talrige Huller, se Fig. 524, ved Siden af Planen findes Ovnen, hvor Vinklerne opvar- mes, og Træplanerne med Byggespanteridsene. Medens Vinklen opvarmes i Ovnen, afsættes paa Planen den Kurve, hvorefter Bøjningen skal ske, denne Kurve er den tværskibs Flanges Inderkant for Spantevinklerne og for Kontravinklernes øverste Del, men Bundstokkens O. K. for Kontravinklernes nederste Del, samtidigt afmærkes de Steder, hvor Vinklens Mahl er given. Naar Vinklen er tilstrækkelig ophedet, trækkes den ud og lægges med den tværskibs Flange paa Planen, fastspændes ved den ene Ende og tvinges ved Vægtstænger gradvis ind mod Kurven, hvorefter den fastspændes og mahlsættes; for hurtigt at kunne undersøge Mahlens Rigtighed har man for hvert Mahlsted tildannet et Mahlbrædt, hvis Ende er skaaret af under en Vinkel, som er Komplementvinkel til Mahlen. Er Mahlen stor eller Vinklen svær, maa man varme Vinklen to Gange, den mahlsættes da ved første Varme, bøjes samt rettes paa Mahlen ved den anden Varme. I den nyere Tid anvender man ofte Mahlsætte- maskiner, som opstilles lige uden for Ovnen, og gennem denne passerer Vinklen, naar den tages ud til Bøjning; under Vinklens Passage gennem Maskinen bliver den mahlsat tilnærmelsesvis, og man kan da i de fleste Tilfælde bøje Vinklen og rette paa Mahlen i een Varme. Efter Bøj- ningen maa Vinklen lægges i Spanteridset og tilrettes fuldstændig i del- vis kold Tilstand.