Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
Pladekølen (plate keei). Fig. 37, er simpelthen en Klædnings-
rang, anbragt under Skibets Midte. I store Skibe er Pladekølen for-
doblet og benævnes da Yder- og /nderkøl (outer and inner keel).
For at forøge Kølens lokale Styrke er der undertiden til denne Køl
befæstet en Straakøl (false keel) af Fyrretræ ved Hjælp af to Vinkler og
vandrette Klinkebolte, se Fig. 38. For at undgaa Lækage ved Grundstød-
ning, fastgør man ovennævnte Vinkler til Kølpladerne ved Bolte, pak-
kede under Hovedet, skruede i Kølpladernes skrueskaarne Huller og
med mindre Diameter nedenfor disse; den underste Del af Boltene gaar
gennem ikke skrueskaarne Huller i Kølvinklernes vandrette Flanger og
forsynes med Møtrik.
Straakøl af Træ anvendes kun sjældent i Handelsskibe; i Udlandet
er det dog ikke ualmindeligt at erstatte den med en Staalplade, se Fig.
49 a, der fastgøres med Nagler til Kølpladen og de indenbords Køl-
vinkler. De enkelte Stykker af begge Slags Straakøle forenes ved vand-
rette Laske.
38. Midterkølsvinet (keelson) giver Styrke i Skibets Længde-
retning, dels ved at forøge det ækvivalente Dragertværsnits Areal, dels
ved at holde Bundstokkene i den rette indbyrdes Afstand og derved for-
hindre Klædningen i at bule indefter.
Midterkølsvinet konstrueres enten som Topkølsvin (top keelson),
det anbringes i saa Tilfælde ovenpaa Bundstokkene, eller som Center-
kølsvin (centre keelson), i hvilket Tilfælde det bestaar af en Center-
plade og langskibs Vinkler anbragt mellem Kølen og Topkølsvinet.
Centerkølsvin kan være interkostale, o: mellemliggende (Indskudskøl-
svin), eller kontinuerlige, o: fortløbende, og Bundstokkene altsaa over-
skaaret. I ikke tankbyggede Skibe anvendes Centerkølsvinet kun i For
bindelse med et mere eller mindre solidt Topkølsvin.
I Germanischer Lloyd’s Skema, Fig. 40, er antydet alle de Kombi-
nationer af Center- og Topkølsvin, som anvendes i Praksis. Fig. 32 til
39 sammen med nedenstaaende Tekst angiver Detaillerne ved de almin-
deligst benyttede Kombinationer.
I Forbindelse med Skinnekølen anvender man enten Topkølsvin
alene, Fig. 32, eller Topkølsvin kombineret med Indskudskølsvin, Fig. 39.
Fig. 32. Topkølsvinet er her en 2^ Drager, som fastgøres med
Nagler til Kontra vinklerne og disses Fordoblinger; Fod- og Toppladen
findes kun i større Skibe. Konstruktionen reduceres i mindre Skibe til
to Vinkler med eller uden en mellemliggende Bulbskinne, se Fig. 40.
Fig. 39. Topkølsvinet er her en Bulbskinne og to Vinkler. Bulb-
skinnen har Opskæringer for Kontravinklerne og disses Fordoblinger,
se Fig. 39 b, dens underste Del kan derved forbindes med en Nagle-
række til et Indskudskølsvins enkelte Pladestykker, der atter forbindes