Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Handelsskibes Bygning. Første Afsnit Skibets Skelet. a. Køl- og Kølsvinsforbindelser. 37. Kølen er den underste Del af Skibet; den skal give Bunden lokal Styrke under Dokning eller Grundstødning og sammen med Midter- kølsvinet bidrage til Forøgelse af det ækvivalente Dragertværsnits Areal. Desuden yder en udvendig Køl nogen Modstand mod Skibets Rulninger. Skinnekølen (bar keel) er den almindeligste Køl i mindre Skibe, Fig. 32. Den bestaar af en Skinne med rektangulært Tværsnit, der stil les påa Højkant; Skinnens enkelte Stykker gøres af saa store Længder som muligt, c. 12 m, de forenes ved Svejsning eller ved vertikale Laske, Fig. 34; ved særlig godt Arbejde anvender man dybe Laske, Fig. 35. Kølrangene bøjes ned og befæstes med Nagler til Kølen, deres Under- kanter standser 5 à 6 mm over Kølens. Kølens Laske og Kølrangenes Stød skiftes godt klar af hverandre. Sideskinnekølen (side bar keel) bestaar af en fortløbende verti- kal Centerkølplade, der naar fra Kølens U. K. til Bundstokkenes O. K., Pig- 33, eller endnu højere, Fig. 36, saml af to Skinner, en paa hver Side, fra Kølens U. K. til Bundstokkenes U. K.; paa dette Stykke er des- uden Kølrangene bøjet ned og alle fem Lag Plader forenet ved store kagler, medens Centerkølpladen og de to Skinner særskilt forenes ved mindre Nagler, anbragt mellem de førstnævnte. Pladerne stemmes 'andtæt langs Underkanten. Længderne af Kølens tre Dele gøres saa ^oie som mulig; Stødene laskes ikke sammen, men skiftes godt klar af »hangenes Stød. De overskaarne Bundstokke forbindes til Centerkøl- pladen ved korte lodrette Vinkler eller ved Flangning. Konstruktionen er solidere end Skinnekølen, men dyrere, fordi ulleine i de fem Pladelag skal passe godt sammen. Den anvendes en Uel til middelstore Skibe.