Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

Tillæg. Træskibs- og Baadebygning. a. Træskibsbygning. 425. Forbindelsesmaader ved Trækonstruktioner. Naar Berøringsfladen mellem to Træstykker, Fugen, er tildannet med Omhu, uden at der er givet den nogen særegen Form, siges Træet at være sammenfuget; er Fugen efter Træets Længderetning, kaldes den et Naad, forekommer den ved Enden af Træet, kaldes den et Stød. Naar Træstykkerne ligger i hinandens Forlængelse og skal forenes paa solid Maade, anvender man forskellige Samlinger, som med et fælles Navn kaldes Laske. Blandt disse mærkes: Platlasken, Fig. 527 a, som er den simplest«, og som ikke er i Stand til at holde Stykkerne sammen ved Træk efter Længderetningen. Denne Samling benyttes ogsaa ved tyndere Træstykker, f. Eks. Brædder, men i dette Tilfælde borttager man ofle mindre af Træet, saa at Træstyk- kernes øverste og nederste Sider ikke kommer i Flugt med hinanden, hvilket benævnes Sammenplatning. Hagelasken, Fig. 527 b, forhindrer derimod Træstykkerne i at fjerne sig fra hinanden. En endnu bedre Forbindelse opnaas, naar man, som i Fig. 527 c, giver denne Lask Fremspring, Laase, og tilsva- rende Udgravninger, Damme, paa Træstykkernes Berøringsflader; Sam- lingen kaldes da en hollandsk Lask, hvilken Samling benyttes ved alle vigtigere Forbindelser efter Træets Længderetning. I Stedet for Laase kan man anvende saakaldte Coaks, som er cylindriske Propper af Ege- træ, der sidder med deres halve Højde i udborede Huller i hver af de to Berøringsflader. Naar Træstykkerne ligger ved Siden af hinanden og er af svære Dimensioner, kan man ligeledes anvende Laase eller Coaks i Fugen, hyppigt i Forbindelse med en Sammenhagning, se Fig. 527 d. Ved Brædder anvender man Sammenfjedring eller Pløjning, Fig. 526 b, ved hvilken en Not udhøvles i det ene Brædt, medens en Fjeder tildannes paa