Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

487 det andet; denne sidste kan dog ogsaa være løs og er da enten af Træ eller Baandjern, i saa Tilfælde er der Not i begge Kanter af hvert Brædt. Ved tynde Planker anvender man en lignende Forbindelse, se I ig. la-, medens man ved tykkere Planker benytter Sammenfalsmng se l ig.526a. Støder Enden af det ene Træ mod Sidefladen af det andet, benyttci man Tapper af forskellig Form med Idsvarende Taphuller; skal del ene Træ bære Enden af det andet og tillige fastholde dette, anven ei man en Svalehale, se Pig- 527 e. Naar lo hinanden krydsende Træer skal forenes, anvender man enten et Nød, Fig. 527 f, eller en Neddamning Ffc 527 g. 426. Ingen af disse Foreninger er imidlertid i sig selv tilstræk- kelig til Sammenholdet, og man maa derfor forstærke dette ved andre Bindemidler, nemlig Bolte, Spiger og Nagler. Benyttes Laase eller Coaks i Samlingen, anbringes altid Bolten eller Spigret igennem disse. Boltene er enten af Kobber eller Jern, idet Kobber anvendes i Bunden ai Skibet, saa lan-t som Skibets Kobberhud naar. Ved billigere byggede Sk.be o« navnlig ved saadanne, som ikke er kobberforhudede, anvendes ude- lukkende Jernbolte, som oftest galvaniserede; disse Skibe siges at være jernfaste, i Modsætning til Skibe med Kobberforboltning, som siges at være kobberfaste. Spigrene er af Metal eller Jern, idet Metallet anven- des i samme Udstrækning som Kobberet ved Boltene. Man forfærdiger ikke Spiger af Kobber, fordi man ikke her, som ved Boltene, udborer hele Hullet, men driver Spigret det sidste Stykke ind og Kobber vdde da være et for blødt Materiale. Naglerne er enten af Akasie- eller a Egetræ; de er ottekantede og let tilspidset mod den ene Ende. ' Den almindeligste Form af Bolte er Klinkebolte, som ! den ene Ende er forsynet med et i Reglen lille Hoved og iøvrigt er af cyhndrisk Form. Bolten drives gennem et i Forvejen udboret Hul og klinkes ved dens ene Ende til en Ring eller Plade, der er smøget over den. Kan man ikke komme til at klinke Boltene, benyttes Stuvbolte, der er at samme Form som Klinkbolte, men som ikke gaar helt igennem Præet, og som kun tilvejebringer Sammenholdet paa Grund af Friktionen mellem Hullets Vægge og Bolten. Ogsaa benyttes Sptdshakkebolte, som er tilspidset for Enden og forsynet med Fremspring, Modhager, som gør det vanskeligere for Bolten at trække sig ud. Naar Træstykkerne jævnligt skal kunne adskilles, benyttes Skrue- bolte, som har et større Hoved paa den ene Ende og Gevind med Møtn paa den anden; mellem Træet og Møtrikken anbringes en tynd Jern- plade. Eller ogsaa anvendes Splitbolte med el aflangt Hul og en dertü hørende Split. Fjerbolte anvendes ved Foreninger hvoi et Træ sal befæstes til Enden af et andet, hvorved man vanskeligt kan beny e en almindelig Bolt. Fjerboltens ene Ende er derfor udsmedet fladt og