Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
494
i Reglen tildannes fuldstændig efter Klædningens Form. Spantedistancen
varierer mellem 300 og 400 mm.
433. Essingen (tholes stringer) er en stærk Egetræs List af
rektangulært Tværsnit, som anbringes paa Overenderne af Spanterne,
der aftyndes og tappes i den, se Fig. 545 og 546. Den bør helst være
i eet Stykke for hver Baadside og forbindes ved Træknæ til For- og
Agterstævnen eller til Forstævnen og Spejlet, se Fig. 534.
Som vist i Fig. 545 anbringer man en tyndere Skandæksplanke
(plank-sheer) ovenpaa Essingen; den dækker over Fugen mellem Es-
singen og den øverste Klædningsrang, og de to Trælag forsynes med Me-
tal- eller Jernbøsninger, der afgiver Lejer for Aaregaflerne (thole), hvis
Form kan være forskellig, se Fig. 548 og 549. Aarerne har undertiden
rektangulært Tværsnit i Bærepunkterne, se Fig. 549 b.
I større Fartøjer anbringer man et Skvætbord udenpaa Essing og
Skandæk, se Fig. 546, og i dette findes da Udskæringer, Aaregange, af
firkantet eller halvrund Form, foret med Metal; smaa Knæ støtter
Skvætbordet ved Aaregangenes For- og Agterkant, se Fig. 531 b.
Toftevægeren (damp) ligger enten inden for Spanterne, Fig. 533,
eller er indhugget over disse, Fig. 531 a; foruden at være en langskibs
Forbindelse i Baaden tjener den tillige som Anlæg for Tofterne (thwart).
Den forreste Tofte kaldes Pligten, den agterste Agtersædet; Toften foran
den sidste kaldesM ellemtoften, mellem denne og Agtersædet anbringes et
Langsæde paa hver Side. De Tofter, hvortil Masterne fastgøres, kaldes
Sejltofter; de er sværere end de andre og forsynes med et Beslag til Ma-
sten, se Fig. 550. Tofterne befæstes til Baadsiderne ved Knæ af Eg, Fig.
545, eller Metal, Fig. 546; endvidere har de undertiden Støtter til Køl-
svinet, Fig. 531 a.
Kølsvinet ligger ovenpaa Bundstokkene eller Spanterne, se Fig. 533.
og fastholdes til disse ved Kramper og Terser. Mellem Kølsvinet og
Toftevægeren anbringes Langribberne (bottom boards), der ligeledes
er til at borttage; de danner Gulv for Mandskabet. Gulvet i Agterrum-
met kaldes Bundtellien, ved dettes Forende er et Øserum, hvori findes
et med en Prop lukket Hul gennem Klædningen til Afløb for Vandet,
naar Baaden hejses op. Spændholterne er tværskibs anbragte Træ-
stokke,som bruges til Støtte for Fødderne under Roningen. Agter findes
et Rygbrædt, se Fig. 534; Rummet mellem dette og Spejlet kaldes
Hækken, som enten benyttes af Rorgængeren eller lukkes med et Røst-
værk.
Roret hænges ved Hager til Spejlet og Agterstævnen, se Fig. 534 a.
Rorpinden er enten af Træ eller Jern, dog benytter man ogsaa et Yoke
af Metal eller Træ med tilhørende Styreliner.