Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst
Forfatter: C. Hansen
År: 1910
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær)
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 504
UDK: 629.120 Han
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
495
Udlæggeren til Klyveren styres i en Jernbøjle paa Siden af For-
stævnen, se Fig. 544, og Rodenden hviler i et Jernspor paa Pligten.
Til Fartøjets Ophejsning anbringes Beslag, Slippeapparater, i Far-
tøjets Bund; af disse findes mange forskellige Konstruktioner, hvoraf
den i Fig. 535 viste anses for at være den bedste. I hver Ende af
Baaden er anbragt en lodret Stang, vist i Fig. 535 a, som forneden er
fastgjort til Kølen eller Stævnen, foroven til en Tofte; Stangens øverste
Del er formet til et Hoved af rektangulært Tværsnit og forsynet med
to vandrette Bolte, som fastholder det egentlige Slippeapparat, der be-
staar af to Sideskinner, anbragt en paa hver Side af Hovedet, drejelige
om den nederste Bolt og holdt i lodret Stilling af den øverste; naar
Fartøjet er i Brug, udtages den øvre Bolt, og Slippeapparatet kan da
lægges ned. Mellem Sideskinnerne er der foroven anbragt en Hage,
som drejer om en vandret Bolt og er af en saadan Form, at den falder
agterover og derved glider ud af det Øje, hvori den er Hugget, hvis den
ikke fastholdes forneden, hvilket under Ophejsningen sker paa følgende
Maade:
Underenderne af de to Hager er gaffelformet; mellem den forrestes
Grene findes en Rulle, hvortil en Mellemhalers ene Ende forenes med
Kovs, medens den anden Ende fastholdes ved en Krog om en Stang
mellem den agterste Hages Grene; da endvidere den agterste Hages
Underende er forlænget saa langt ned, at den støder mod den korle
Arm af en vandret, toarmet Vægtstang, er derved Vandringen forefter
al' Hagernes Underende begrænset. Vægtstangens lange Arm, der er
anbragt uden for Sideskinnerne, kan drejes lodret, hvorved Agterhagens
Underende frit kan gaa fremefter, og begge Hager slipper da Øjerne i
Ophejsningstalliernes underste Blokke. De to Beslag i Højde med Ha-
gernes Næb kan drejes ud i vandret Stilling, hvorved man hindrer
Øjerne i at frigøre sig under Ophejsning og Nedfiring.
434. Kravelbyggede Baade. Kravelbygget Klædning anven-
des kun ved større Fartøjer; ved Opstillingen er der den Forskel fra
Klinkbygningen, at Spanterne anbringes, før Klædningen paasættes.
I Fig. 531 a og b bestaar Spantet af en Bundstok og to Oplængere,
som overlapper Bundstokken paa et Stykke. Under Opstillingen holdes
Spanterne i den tværskibs Stilling, dels ved et Hag i Bundstokken, der
passer over Kølen, dels ved Forstøtning til den langskibs Planke, som
under Bygningen forbinder Overenderne af For- og Agterstævnen, me-
dens den rette langskibs Stilling erholdes ved en Iræsent, der gaar fra
for til agter, og paa hvilken man har afmærket Spanternes Plads. For
og agter anvendes Kantspanter. Kølsvinet er nedhaget ovei Bund-
stokkene.
Undertiden er Oplængerne anbragt mellem Bundstokkene; i dette