Forelæsninger over Moderne Skibsbygningskunst

____________________________________ ______ ________ __________ 79 Pladefordelingen følger man samme Regler som ved Yderklædningen, Naadder og Stød lægges nyppigt ua og m« >=— r— ; saaledes, at Vandet let kan løbe fra Dækkets Midte mod Skibssiden se Fig. 63. Dækkets Kontur, men fra Stød til Stød. De øvr Stødene lægges mellem Bjælkerne. Undertiden beklæder man maa Pladerne lægges paa 1 - Stød lægges hyppigt ud og ind eller paa Ki11“k; Som vist i Fig. 141 gør man Stringerpladens Inderkant dog saaledes, at dens enkelte Plader er retlinede ■ige Ranges Kanter er Diametralplanen, og _____.1 Staaldæk med Linoleum; i saa Tilfælde maa Kravel med Stødplader og Naadskinner paa Undersiden; de sidste kun fra Bjælke til Bjælke, fordi man ikke shllei saa store Fordringer til et Dæks Vandtæthed som til en Yderklædnings. Tykkelsen af Staaldækket reduceres lidt for og agter; det samme finder Sted mellem Lugerne, medens man ofte forøger Tykkelsen u or Lugerne for at gøre Dækkets Tværsektioner mere ensartede. Staaldæk med kalfatret Træbeklædning behøver man ikke at stemme. 88. Dæksfladen er dog ofte af Træ, men under dette lægger man altid et System af Plader, som nittes til Bjælkerne, nemlig Stnngeipla- derne, Strækskinnerne, eventuelt Diagonalskinnerne samt Loka p a ei, anbragt paa de Steder, der er mest udsat for Paavirkninger, saasom om- kring Luger, Maste- og Kulfyldningshuller, under Spil, Beddinger, u - lerter o. s. v., se Fig. 141, samt hvor Dækket er lop for en Højtanc Træmaterialet er Fyr, Pitch-pine, Yellow-pine, White-pme og Teak. Fyrren (fir) kommer fra Østprøjsen, den kaldes hyppigs an ziger-Fyr og er en stærk, slidbar Træsort, men den er ingenlunde ri for Knaster, og dens yderste Dele er tit kun Splint (Spint, vi ræ eller Gede), som let raadner og derfor maa borthugges for at gøre es en brugbart som Dæksmateriale. Pitch-, Yellow- og White-pine er nordamerikanske 1 ræsoi , som bør foretrækkes for Fyr, bl. a. er de næsten knastfri. Pitch-pine er tung og saa harpiksholdig, at den ikke egner sig til øverste æ , i Fald ikke i varme Klimater. Yellow-pine er i Grunden den samme læ- sort, men den vokser i et andet Klima og en anden Jordbund, hvorfor den ikke er saa harpiksholdig. White-pine er en smuk, finaaret, hvid men ikke stærk Træsort, den anvendes kun til Yachter og lignen e i e> hvor der sættes Pris paa et smukt Udseende. Teak er sikkert den Træsort, som bedst egner sig til i s yg ningsbrug. Den udskibes fra Birma og Siam, er harpiksholdig, a smu s brun Farve, forandrer kun lidet sit Rumfang i Varme og Væde, ai s oi Slidbarhed og Styrke, men er til Gengæld tung og kostbai. ea ' an vendes til øverste Dæk i Skibe, som færdes meget i varme inia e paa enkelte Steder, hvor større lokal Styrke fordres a æ e .