Brobygning II
3die Afsnit: Bevægelige Broer
Forfatter: Alfred Lütken
År: 1918
Forlag: Hellerup Bogtrykkeri (J. Henriksen)
Sted: Hellerup
Sider: 73
UDK: 624.21 Lüt
Grundlag For Forelæsninger Paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
•— 17 —
forenes som et Pladejerns Rør af nogenlunde stor Diame-
ter, der baade kan taale Bøjning og Vridning, kan man
nøjes med at forlænge de to Yderdragere med Klaphaler
til Ophængeing af Kontravægten. Denne Ordning er brugt
ved flere Broer med dykket Kontravægt. Pillerne, som
bærer Klappens Lejer og de tilstødende faste Brofag, maa
da deles i to Dele, saa dybt som Klaphalernes og Kontra-
vægtens Bevægelse fordrer det, og for at faa Afstanden
mellem de to Dele af Pillen — og dermed dennes hele
Længde — saa lille som muligt, lægges Klappens Yder-
dragere helst ved Kørebanens Rande, medens Trottoirerne
hvile paa Konsoller paa Ydersiden af Dragerne.
Hvis Klaphalerne derimod bevæge sig i Kældere ud-
sparede i Pillerne, har man ofte forlænget samtlige Klap-
pens Længdedragere og fordelt Kontravægten over dem,
Aksen paavirkes da stærkt til Bøjning, men ikke til Vrid-
ning. Det er imidlertid ikke nødvendigt at beregne Aksen
stærk nok til baade at bære Klappens Egenvægt og den
tilfældige Belastning, da den sidste i alt Fald delvis kan
overføres direkte til Pillerne ved Lejer, som man lader
Drageren træde paa, naar Klappen er sænket. Disse Lejer
ligge paa Pillekanten udenfor Akselinien,tJda den tomme
Klaps Tyngdepunkt falder i Aksen, og Stabilitet for den
tilfældige Belastning faas ved at lade Klaphalerne stemme
mod Undersiden af den faste Brobane, kan fuldstændig
Aflastning af Aksen kun opnaas ved en lille Bevægelse af
Klappen, efter at denne er sænket helt ned. Dette kan
ske paa to Maader, enten kan Klappen standses ved, at
Klaphalen træffer Brobanen, og den nødvendige Understøt-
ning skaffes da ved at føre bevægelige kiledannede Lejer
ind under Drageren foran Aksen, f. Eks. ved hydrauliske
Pressestempler (Tower bridge), eller Klappens Bevægelse
standses ved faste Lejer foran Aksen, og Klaphalerne tryk-
kes derefter ved bevægelige Understølninger tæt op mod
den faste Brobanes Underside.
Naar den til Broklappen stødende faste Brobane inde-
holder Tværbjælker, saaledes som det i Reglen vil være
Tilfældet, maa Klaphalen forkryppes saa vidt i Forhold til
Dragerens Overdel, at den gaar frit under den faste Bro-