Brobygning II
3die Afsnit: Bevægelige Broer
Forfatter: Alfred Lütken
År: 1918
Forlag: Hellerup Bogtrykkeri (J. Henriksen)
Sted: Hellerup
Sider: 73
UDK: 624.21 Lüt
Grundlag For Forelæsninger Paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. II. Drejebroer.
§ 7. Forskellige Former af Drejebroer.
Den bevægelige Del af Broen er drejelig om en lodret
Akse; naar den bevægelige Del er stillet i Broens Længde-
retning, er Skibsløbet spærret og Passagen over Broen
aaben; naar den bevægelige Del derimod drejes om, saa
den staar vinkelret paa Broens Længderetning, aabnes for
Sejlløbet. Under denne Udsvingning hviler den drejelige
Brofløj alene paa en Platform eller Pille, over hvilken den
er afbalanceret, og hvorpaa Tappen, om hvilken Drejningen
foregaar, er befæstet. I lukket Tilstand hviler Brofløjens
fri Ender paa Understøtninger, der borttages, naar Broen
skal aabnes, saa Understøtningsmaaden er som Regel fuld-
stændig forskellig, eftersom Broen er aaben eller lukket.
Konstruktionen beror nu dels paa Brofløjens Stilling i For-
hold til Skibsløbet og dels paa Fremgangsmaaden ved
Tilvejebringelsen af de forskellige Understøtninger. Med
Hensyn til Brofløjens Form kan man skelne mellem for-
skellige Brotyper: Drejebroer med enkelt Fløj dækkende
over eet Skibsløb; Dobbelt-Drejebroer med to Flige dæk-
kende tilsammen over eet Skibsløb; og endelig Drejebroer
med en dobbelt Fløj, der dækker over to Skibsløb, der
samtidig aabnes under Broens Udsvingning og skilles fra
hinanden ved Dreje- eller Svingpillen.
Disse sidste Broer er som Regel symmetriske, saa at
Omdrejningstappen ligger midt i Brofløjen, og de to Skibs-
løb bliver lige brede (Fig. 30). Brofløjen begrænses for