Brobygning II
3die Afsnit: Bevægelige Broer
Forfatter: Alfred Lütken
År: 1918
Forlag: Hellerup Bogtrykkeri (J. Henriksen)
Sted: Hellerup
Sider: 73
UDK: 624.21 Lüt
Grundlag For Forelæsninger Paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ro
O'
Enderne af en Cirkelbue med Tappen som Centrum, og
Aabningen kan foregaa ved Drejning til begge Sider, hvad
der kan have Betydning, hvor skiftende Strømforhold gør
det nødvendigt snart at benytte det ene af Løbene, snart
det andet, da man saa altid kan aabna det benyttede Løb
i Skibets Passageretning. Broen drejes saa i Reglen til-
bage til sin oprindelige Stilling.
I andre Tilfælde er det foreskrevet, at Skibene altid skal
sejle til højre, og Broen drejes da hyppigt gennem 180°,
saa Enderne altid bytter Plads, da Lukningen saa kan
begynde, førend Skibet er helt igennem Broen. Den ud-
svingede Brofløj beskyttes i Reglen mod Paasejling ved
stærke Pæleaag ud for Midterpillen paa begge Sider af
Broen, saa at Brofløjen med Enderne netop rager ud over
dem. De kan bygges som Duc d’Alber eller som sten-
stenfyldte Isbrækkere og tjene ofte til Opstilling af Fyr til
Vejledning ved Besejling om Natten.
En dobbeltfløjet Drejebro kan dels benyttes som Led i
en længere Brokonstruktion, dels alene til Overspænding
af en Kanal eller et Skibsløb, der har tilstrækkelig Bredde
til at kunne deles i to Løb og taale Indsnævringen ved
Midterpillen.
Ved smallere Løb anvendes hellere en Drejebro med
enkelt Fløj; den kan da bygges som en usymmetrisk dob-
beltfløjet Bro, der altsaa indeholder en af en fritstaaende
Pille baaret drejelig Fløj, der af Pillen deles i en længere
Forfløj, der overspænder Skibsløbet, og en kortere Bagfløj,
der ved Ballast anbragt i Brobanen afbalanceres med den
lange Fløj (Fig. 31). En saadan Drejebro kan f. Eks. ofte
finde Anvendelse i Skibsfartskanaler, hvor hele Brolængden
deles i en større Midteraabning for Skibsløbet og to kor-
tere Sideaabninger over Kanalskraaningerne; den ene af
disse overdækkes da med en fast Bro, den anden af Dreje-
broens korte Fløj.
Er Skibsløbet indesluttet af Kajmure eller Bolværker og
saa snævert, at hele Bredden maa holdes disponibel for
Sejladsen, kan det overdækkes af en enkeltfløjet Drejebro,
hvis Omdrejningstap og Drejemekanisme anbringes paa en