Brobygning II
3die Afsnit: Bevægelige Broer
Forfatter: Alfred Lütken
År: 1918
Forlag: Hellerup Bogtrykkeri (J. Henriksen)
Sted: Hellerup
Sider: 73
UDK: 624.21 Lüt
Grundlag For Forelæsninger Paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 39 —
muligt, medens det i andet Tilfælde (Fig. 56 og 57) er
Brobanen paa den bevægelig Del, hvis Konstruktionshøjde
skal indskrænkes til et Minimum. Ved begge Konstruktio-
ner vil der nemlig, hvis Broen skal være en simpel Skyde-
bro, fremkomme et Trin mellem den bevægelige og den
faste Brobane af Højde lig Tykkelsen af den øverst lig-
gende af disse. For Kørende maa dette Trin mildnes en-
ten ved Tilskærpning af den øverste Brobane eller ved til
denne at føje en Klap, der kan slaas ned som Skraaplan
for Vognene, naar Broen er lukket, og lægges tilbage
paa den bevægelige Brofløj, naar Broen aabnes. I begge
Tilfælde bliver der et slemt Optræk, der selvfølgelig bør
gøres saa lille som muligt. Det er imidlertid som Regel
lettest at lade den bevægelige Brobane glide ovenpaa den
faste, bl. a. fordi Spørgsmaalet om Anbringelse af Ræk-
værk paa den bevægelige Bro da slet ikke volder Vanske-
lighed. Den bevægelige Bro kan saaledes paa hver Side
have en Parallelgitterdrager forbundne mellem Underflan-
gerne ved de lavest mulige Tværbjælker af Jern, mellem
hvis Flanger indskydes enten Træbjæiker eller Jernbjælker,
der bærer et Plankedæk (Fig. 58). Til Hoveddragerne kan
nittes Konsoller med nedadvendende Lejer for Hjul, der
kører paa Skinner paa den faste Brobane, helst to Skinner
for hver Hoveddrager. Mindst et Hjul paa Iwer Side af
Broen og af hvert Hjulsæt bør have Styrekranse, medens
de andre Hjul kan have svag konveks Køreflade og flade
Skinner.
Bevægelsen kan ved ganske smaa Broer iværksættes
ved direkte Træk med Haanden. Ved noget større Broer
anbringes paa langs under Brobanen en Tandstang, hvori
indgriber et Ürev, der bevæges af et ved Siden af Broen
opstillet Spil.
Af denne Art Broer er bygget flere, f. Eks i Holland,
for smaa Spændvidder og let Færdsel.
Saavel naar Broens Bredde er stor, som naar den skal
bære tung Færdsel, kræves nogenlunde stor Konstruktions-
højde for Brobanens Tværbjælker, og Vanskeligheden ved
at undgaa et til den nødvendige større Konstruktionshøjde