Brobygning II
3die Afsnit: Bevægelige Broer

X I K I Den frie Ende af Klappen er forsynet med en nedad- vendende lap, der passer ind i ef Hul i Færgen, hvormed Forbindeisen mellem Klap og Færge sikres, naar Klappen er sænket. I Almindelighed har Klappen kun et Spor, og hvis Færgen har to, ligger Sporskiftet helt paa Færgen med Tungespidsen lidt indenfor Enden. Der er imidlertid intet i Vejen for at gøre Klappen saa bred, at Sporskiftet kan lægges ind over den, saa Tungen ligger paa det faste Land og Hj^-nestykket paa Færgen lidt indenfor Kanten, man vinder derved Plads til flere Vogne paa Færgen eller faar større Radius for Sporenes Kurver. Vil man benytte tunge Lokomotiver til at sætte Vogne ud paa Færgen eller trække dem ind, indskydes en lang leddet Færgevogn mellem Lokomotivet og Vognene, saa Lokomotivet slet ikke kommer paa Klappen. Bruges der- imod smaa Rangerlokomotiver, er der intet i Vejen for at lade dem løbe direkte ud paa Færgen, naar da ikke Vand- standen er saa lav, at Klappen kommer til at staa for stejlt, idet Færgens inderste Ende trykkes ned af Lokomo- • tivet. En ganske lignende Konstruktion af Færgeklapper (kun af Træ) benyttes ved de fleste amerikanske Færger for den almindelige Vogntrafik. Hvor Vandstandsforandringerne er meget store kan en Klap ikke benyttes som Forbindelse mellem Færge og Land, uden at Klappen faar meget stor Længde og altsaa bliver kostbar at bygge og tung at manøvrere. Man har da enkelte Steder erstattet den med en Løftebro, bygget som en af 4 lodrette Søjler styret Elevator, der føres ned i Højde med Færgens Dæk, hvorefter Færgevognene en for en skydes ned paa Elevatoren og løftes op til det højtliggende Spor, som fører ind i Land. Overførelsen af Vogne fra Færge til Land eller omvendt tager saaledes betydelig mere Tid, hvor man er nødt til at bruge en Løftebro i Stedet for en Klap. Over denne kan nemlig et helt Vogntog saa langt som Færgens nyttige Spor skydes ud paa en Gang.