ForsideBøgerBrobygning II : 3die Afsnit: Bevægelige Broer

Brobygning II
3die Afsnit: Bevægelige Broer

Brokonstruktioner Brobygning Broer & Konstruktioner

Forfatter: Alfred Lütken

År: 1918

Forlag: Hellerup Bogtrykkeri (J. Henriksen)

Sted: Hellerup

Sider: 73

UDK: 624.21 Lüt

Grundlag For Forelæsninger Paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 82 Forrige Næste
Ramperne, og Færdselen over Broen kan da let blive tjent med en bevægelig Bro. Denne kan maaske baade blive dyr og generende for Skibsfarten, men meget kan i saa Henseende gøres ved at vælge den efter Forholdene bedst passende Type af bevægelige Broer. Dette Spørgsmaal, Overførelse af en betydelig Trafik ag et stærkt befærdet Farvand, kan da ofte være overordentlig vanskeligt at løse tilfredsstillende. En ret ejendommelig Løsning er fundet ved et Anlæg, en saakaldet Hængefærgebro, der i 1894 aabnedes for Færdselen, ved Bilbao. Overfarten besørges af en Færge, der imidlertid ikke sejler paa Vandet, men kører paa en Bro, hvorved opnaas større Hastighed og mindre Tidsspil ved Afgang og Ankomst. Broen — i dette Tilfælde en Hængebro med Afstivningsbjælke paa Jerntaarne — har sin Brobane liggende saa højt over Vandet — ca. 70 m — at de største Skibe kan sejle under den. Brobanen bærer en Skinnevej, hvorpaa en Ramme, som hænger i sine Hjul under Broen, kan køre. I denne Ramme er saa atter Færgen ophængt ved lange Staaltraadstove, en lille Brokonstruktion bestaaende af Bjælkenet med Dæk og enten aaben, stor forsynet med Rækværker langs Siderne, eller lukket med Glasvægge og Tag, eftersom den skal betjene Vognfærdsel alene eller Persontrafik (Fig. 70). Ved passende Krydsning af Ophængningstovene saavel i Længdesnit som i Tværsnit, kan Konstruktionen gøres nogenlunde stiv mod Vindtryk. Vognen, hvori Færgen hænger, kan bevæges ved Traadtræk, som en Kabelbane, eller ved et Spil med et Drev indgribende i en Tandstang langs Broen eller mulig blot som Adhæsionslokomotiv ved Hjulenes Friktion rnod Skinnerne. Drivkraften kan i første Tilfælde være en Dampmaskine i en Maskinstation ved en at Broens Ender, i andre Tilfælde Haandkraft eller bedre Elektromotor med Kontaktrulle til en elektrisk Ledning langs Brobanen. Saavel ved Kabeldrift som Elektricitet kan Manipuleringen let henlægges til selve Færgen, hvorfra inan bedst kan foretage Hastighedsændringer og Stands- ninger, der kan blive nødvendige for at undgaa Sammen-