Brobygning II
3die Afsnit: Bevægelige Broer
Forfatter: Alfred Lütken
År: 1918
Forlag: Hellerup Bogtrykkeri (J. Henriksen)
Sted: Hellerup
Sider: 73
UDK: 624.21 Lüt
Grundlag For Forelæsninger Paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ramperne, og Færdselen over Broen kan da let blive tjent
med en bevægelig Bro. Denne kan maaske baade blive
dyr og generende for Skibsfarten, men meget kan i saa
Henseende gøres ved at vælge den efter Forholdene bedst
passende Type af bevægelige Broer. Dette Spørgsmaal,
Overførelse af en betydelig Trafik ag et stærkt befærdet
Farvand, kan da ofte være overordentlig vanskeligt at løse
tilfredsstillende.
En ret ejendommelig Løsning er fundet ved et Anlæg,
en saakaldet Hængefærgebro, der i 1894 aabnedes for
Færdselen, ved Bilbao. Overfarten besørges af en Færge,
der imidlertid ikke sejler paa Vandet, men kører paa en
Bro, hvorved opnaas større Hastighed og mindre Tidsspil
ved Afgang og Ankomst. Broen — i dette Tilfælde en
Hængebro med Afstivningsbjælke paa Jerntaarne — har
sin Brobane liggende saa højt over Vandet — ca. 70 m
— at de største Skibe kan sejle under den. Brobanen
bærer en Skinnevej, hvorpaa en Ramme, som hænger i
sine Hjul under Broen, kan køre. I denne Ramme er saa
atter Færgen ophængt ved lange Staaltraadstove, en lille
Brokonstruktion bestaaende af Bjælkenet med Dæk og
enten aaben, stor forsynet med Rækværker langs Siderne,
eller lukket med Glasvægge og Tag, eftersom den skal
betjene Vognfærdsel alene eller Persontrafik (Fig. 70).
Ved passende Krydsning af Ophængningstovene saavel i
Længdesnit som i Tværsnit, kan Konstruktionen gøres
nogenlunde stiv mod Vindtryk. Vognen, hvori Færgen
hænger, kan bevæges ved Traadtræk, som en Kabelbane,
eller ved et Spil med et Drev indgribende i en Tandstang
langs Broen eller mulig blot som Adhæsionslokomotiv ved
Hjulenes Friktion rnod Skinnerne. Drivkraften kan i første
Tilfælde være en Dampmaskine i en Maskinstation ved en
at Broens Ender, i andre Tilfælde Haandkraft eller bedre
Elektromotor med Kontaktrulle til en elektrisk Ledning
langs Brobanen. Saavel ved Kabeldrift som Elektricitet
kan Manipuleringen let henlægges til selve Færgen, hvorfra
inan bedst kan foretage Hastighedsændringer og Stands-
ninger, der kan blive nødvendige for at undgaa Sammen-