Gudenaasagen

Den Omstændighed, at De har bragt i Erfaring, at hele Grundlaget for Lovforslaget har været falskt, maa jo være Aarsag nok til en saadan Indgriben fra Deres Side, saa meget mere som De — i god Mening — selv har været med til at foranledige, at Sagen er kommet i en forkert Gænge. Sker dette eller noget lignende, vil Trafikministeriets og Deres Stilling i Sagen være ganske uangribelig, hvad den jo ogsaa bør være. Sagen vil jo nemlig, som den nu ligger, egne sig udmær- ket til Agitation imod Trafikministeren; men da jeg ikke tvivler om, at baade Ministeren og De har handlet i bedste Mening, finder jeg det rettest, at Sagen gribes an, f. Eks. som af mig foreslaaet. Hvis De ønsker det, kan De sikkert hvad Dag, det øn- skes, faa en Anmodning om at gribe ind fra nogle af de in- teresserede Kommuner. Ærbødigst P. A. Pedersen.« Karakteristisk for Herr Pedersens ovenfor gengivne Sknveb ser er den Forsigtighed, med hvilken han søger at dække sig sam- tidig med, at han fremsætter sine Injurier og grove Beskyldning ger. Hvortil disse forskellige Udtryk: »at det — forøvrigt fra ret paalidelig Side — er blevet mig meddelt......«, »det kunde se stærkt ud som om-.-«, »•••• skal det — efter hvad jeg har faaet at vide — være lykkedes ....«? Og hvorfor gemmer In? geniør Pedersen sig bag Folketingsmand Mortensens Ryg, sam? tidig med at han udslynger Beskyldningen for Svindel? Sagens Dokumenter var jo offentlig tilgængelige og sendt til flere Kom? muner, for hvilke han var teknisk Konsulent. Hvorfor danner Ingeniør Pedersen sig da ikke først en selvstændig Mening, før han fremsætter sine Injurier og Beskyldninger? Svaret er lige- til: Fordi han i saa Fald ikke vilde kunne hævde sin gode Tro og skyde Skylden paa andre, hvis han blev draget til Ansvar for sine Udtalelser. Paafaldende er ogsaa den Iver, Ingeniør Pedersen udfolder for at faa sine Skrivelser bragt til Ministeriets Kundskab. Men