Gudenaasagen

intet Arbejde af Ingeniør Pedersen. Derimod anmodede Borg# mesteren Ingeniør Pedersen om selv at sende sin Erklæring til Professoren. Hvis han ikke ønskede, at denne skulde modtage den, havde han altsaa den bedst mulige Lejlighed til at forhindre det, og den benyttede han jo ogsaa. Professor Rung fik af Borgmesteren Meddelelse om, at In* geniør Pedersen var underrettet om Forholdet; der var altsaa ikke Tale om nogen Handlen bag dennes Ryg, og Professoren kunde ikke paa Forhaand gaa ud fra, at Ingeniør Pedersen skulde have noget imod at gøre det samme, som adskillige andre raadgivende Ingeniører har gjort, nemlig at lade deres Forslag blive sendt til Erklæring til en Professor ved Polyteknisk Læres anstalt, til Beroligelse for Byraadet, som med meget kort Varsel skulde træffe Beslutning i en Sag af indgribende Betydning for Byen. Enhver, der kender de Metoder, som i den sidste halve Snes Aar er bleven anvendt i Konkurrencen mellem raadgivende elek* trotekniske Ingeniører her i Landet, kan derfor ikke lade være at trække paa Smilebaandet ved Tanken om den særlige »Takt og Tone«, som Nævnet anser for paakrævet overfor Inge« niør Pedersen. Nej, Hensigten med Ingeniør Pedersen’s Brev til Grenaa Byraad var saamænd tydelig nok, det var Kampen om Gudenaaen, det drejede sig om, og ikke om overfine For; nemmelser i Retning af Kollegialitet. Jeg kommer nu til det sidste og vigtigste Afsnit af Ken* delsens Præmisser, som direkte behandler Gudenaasagen. Afsnittet er delt i 2 Dele, hvoraf den ene omhandler Pro? fessor Rungs Erklæring af Maj 1916, og den anden Professor Rungs Udtalelser paa Mødet i Aarhus den 12. April. I den første Del siger Nævnet: »Ingeniør Pedersen, der var »Ingeniør for en af de i Sagen interesserede Kommuner, bebrejd »der nu Professor Rung, at han har lagt de af Konsortiet benyt# »tede, forinden Krigen gældende Priser til Grund, uanset at der »i 1916 havde fundet en saa mægtig Prisstigning Sted, at der i »Virkeligheden ikke kunde sluttes noget fra dem.« Nævnet er her paa Vildspor. Det drejer sig ikke om 1916, men om 1918, og Ingeniør Pedersen’s og ligesindedes Beskyld* Dinger mod Professor Rung gaar ud paa, at han ved sin Erklæ# ring af Maj. 1916 skal have bibragt Rigsdagen den Tro, at An#