Gudenaasagen

53 12. April, idet han har forvekslet første og andet Møde af de koncessionssøgende Kommuner. Nævnet gaar derfor ud fra, at mit grundlæggende Forslag af 7. Maj blev fremsat faa Dage efter Mødets Afholdelse, medens det i Virkeligheden først er fremsat over en Maaned senere, nemlig i Arbejdsudvalgets Møde den 1/. Maj. Dette er af væsentlig Betydning, idet Mellemtiden, saa* ledes som jeg har paavist i Afsnit 5, efter en i Eftermiddags# mødet den 12. April af de tilstedeværende Kommunerepræsen* tanter truffen Beslutning blev benyttet til Indhentning af Tik bud, Udarbejdelse af Overslag samt Afgørelse af Principperne for Ledningsnettets Dimensionering og for Fordelingen af Ud* giflerne hertil. I sin Erklæring af 14. August 1918 skriver Forretningsfører Larsen om Formiddagsmødet d. 12. April (Udhævelsen foretaget af Herr Larsen): »Professor Rung fremkom med nogle almindelige kendte Oplysninger om Drift af Elektricitetsværker i Almindelige hed; men det, man havde Grund til at vente — en udtøm? mende Redegørelse for hple Gudenaaanlæget — fik man in- tet at vide om. Derimod meddelte han, at Anlæg et maaske nok vilde blive dobbelt s a a dyrt, alt- saakomme op paa c a. 4 Millioner Kr. Denne Op* lysning vakte i høj Grad Forundring, eftersom samme Herre nogle faa Maaneder forud havde oplyst Rigsdagen om, at Anlæget kostede 2,2 Millioner Kr...................« Diskussionen ved den mundtlige Procedure har efter Præs misserne at dømme hovedsagelig drejet sig om at faa oplyst, hvad Professor Rung egentlig har sagt, og det er ikke mærke® ligt, at Erindringen om, hvad der er passeret, er bleven noget udvisket i Løbet af den mellemliggende Tid af over et Aar, saa meget, mere som Modet kun var af forberedende Natur, hvorfor der heller ikke er bleven ført nogen Protokol over de faldne Udtalelser. Naar jeg sammenholder Forretningsfører Larsens skriftlige Erklæring med de ved den mundtlige Procedure faldne Udtalelser og med, hvad jeg selv, omend uklart, mener at kunne huske, tror jeg, at jeg er kommen Sandheden meget nær, naar jeg i Afsnit 5 har anført, at Professor Rung paa en Forespørgsel om, hvad Anlæget i Øjeblikket kunde antages at komme til at koste, har svaret, at man paa det daværende Tidspunkt vel nok maatte regne med dobbelt saa høje Anlægspriser som i Freds-