Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring

14 Garvestof har ganske andre Egenskaber, end den egenlige garvede Hud, saa at der altsaa fremkommer to forskjelligartede Forbindelser i Læderet. Da de fleste Garverier i Danmark ere anlagte paa Steder, hvis Valg lader Meget tilbage at ønske, saa skeer Opblødningen bos os somoftest i Kar. Det er indlysende, at Arbejdet maatte skee hurtigere, nemmere og mere fuldstændigt, hvis man, som paa mange Steder i Udlandet, benyttede Aaer og Bække, hvoraf dog gives en^ deel her i Landet, og hængte det raae Læder deri. Mange Steder er Brondvandet hos os haardt — indeholder mineralske, især kulsure Salte — og det er bekjendt nok, at saadant Vand opløser mindre godt og langsommere end friskt, rindende Vand, der almittdeligviis er blødere — frit for faadanne Salte — og oftere verler Berørings- punkter paa Huden. Imidlertid fordrer dette ulige mere Forsigtig- hed, thi sligt Vand er mere eller mindre svangert med organiske Bestanddele, som, idet de afsætte sig paa Huden, fremskynde en Gjæring, der finder Sted paa Hudsubstansens Bekostning. Kalkningen har til Hensigt, at løsne Haarene i Rødderne, at forstyrre Overhuden og at borttage de fedtede Dele, der opholde Garvningen. Behandlingen i Kalk skeer, efter at Huden er tilstrækkeligt opløst. Kun kaustifle Alkaliers forstyrre Overhuden, altsaa maa Kalken være i saa høj Grad kaustifl som muligt, og for at befordre dette, tilsættes undertiden Træafle. Man maa altsaa gaae forsig- tigt tilværks med Kalken og i de første Dage anvende den meget svag samt hver anden Dag tage Huderne op, for at Kalken kan virke jevnt allevegne. Ofte, og vistnok med Grund, bruger man, i de første Dage at bringe Huden i en gammel eller svag Kalkmælk, og ester nogle Dage at bringe den i en frisk, der er stærkere- Tiden, en Hud tilbringer i Kalken, er højst forfljellig. Det beroer fornemmeligen paa, hvorledes den er opblødt, hvor stærk Kalken er, hvorofte Huden tages op af den, samt hvilket Slags Læder man vil have. Der gives Steder, hvor man kalker 4 a 6 Uger, men i de bedre Garverier regner man nu 10 a 12 Dage for Bindsaale- læder, 16 a 20 Dage for Kaloeflind og Fahllæder — smukke lette Huder til Overlæder — og 24 « 30 Dage for Lammeskind. Ere de raae Varer ganfle friske, som naar de for faa Dage siden ere flaaede af Dyret, da behøve de en kortere Tid i Kalken, end naar de have været saltede, og tørre Varer bruge den længste Trd. Over- ') Sec Noten til Side 10.