Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring
Forfatter: N. F. Schwartz
År: 1842
Forlag: Schubotes Boghandling
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 675.024
Et af det Kongelige danske Videnskabernes Selskab kronet Priiskrift
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
Garvestof har ganske andre Egenskaber, end den egenlige garvede
Hud, saa at der altsaa fremkommer to forskjelligartede Forbindelser i
Læderet.
Da de fleste Garverier i Danmark ere anlagte paa Steder,
hvis Valg lader Meget tilbage at ønske, saa skeer Opblødningen bos
os somoftest i Kar. Det er indlysende, at Arbejdet maatte skee
hurtigere, nemmere og mere fuldstændigt, hvis man, som paa mange
Steder i Udlandet, benyttede Aaer og Bække, hvoraf dog gives en^
deel her i Landet, og hængte det raae Læder deri. Mange Steder
er Brondvandet hos os haardt — indeholder mineralske, især kulsure
Salte — og det er bekjendt nok, at saadant Vand opløser mindre
godt og langsommere end friskt, rindende Vand, der almittdeligviis
er blødere — frit for faadanne Salte — og oftere verler Berørings-
punkter paa Huden. Imidlertid fordrer dette ulige mere Forsigtig-
hed, thi sligt Vand er mere eller mindre svangert med organiske
Bestanddele, som, idet de afsætte sig paa Huden, fremskynde en
Gjæring, der finder Sted paa Hudsubstansens Bekostning.
Kalkningen har til Hensigt, at løsne Haarene i Rødderne,
at forstyrre Overhuden og at borttage de fedtede Dele, der opholde
Garvningen. Behandlingen i Kalk skeer, efter at Huden er tilstrækkeligt
opløst. Kun kaustifle Alkaliers forstyrre Overhuden, altsaa maa
Kalken være i saa høj Grad kaustifl som muligt, og for at befordre
dette, tilsættes undertiden Træafle. Man maa altsaa gaae forsig-
tigt tilværks med Kalken og i de første Dage anvende den meget
svag samt hver anden Dag tage Huderne op, for at Kalken kan
virke jevnt allevegne. Ofte, og vistnok med Grund, bruger man, i
de første Dage at bringe Huden i en gammel eller svag Kalkmælk,
og ester nogle Dage at bringe den i en frisk, der er stærkere-
Tiden, en Hud tilbringer i Kalken, er højst forfljellig. Det
beroer fornemmeligen paa, hvorledes den er opblødt, hvor stærk Kalken
er, hvorofte Huden tages op af den, samt hvilket Slags Læder man
vil have. Der gives Steder, hvor man kalker 4 a 6 Uger, men i
de bedre Garverier regner man nu 10 a 12 Dage for Bindsaale-
læder, 16 a 20 Dage for Kaloeflind og Fahllæder — smukke lette
Huder til Overlæder — og 24 « 30 Dage for Lammeskind. Ere
de raae Varer ganfle friske, som naar de for faa Dage siden ere
flaaede af Dyret, da behøve de en kortere Tid i Kalken, end naar de
have været saltede, og tørre Varer bruge den længste Trd. Over-
') Sec Noten til Side 10.