Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring

læderet kalkes mere end Bindsaalelæderet, og dette hidrører fra de Egenskaber, man fordrer af hver især af disse Lædersorter: medens saaledes dette skal være fast, gjores alt Muligt, for at faae Over- læderet blødt og bøjeligt. Naar Haarene lade sig afarbejde af Bind- saalelæder, saa kommer dette ikke mere i Kalk; men Overlæderet bør endnu 3 å 4 Dage i Kalk efter Haaringen; thi Kalken kan nu virke paa de Steder, hvor den forhen ikke kunde, og ved Kalkningen gjælder det, at befrie Huden fra Alt, hvad der ikke hører til den egenlige Hudsubstans, og mellem Overhuden og denne ligger et meget tyndt, blødt, højst ømsindligt Væv, der bestaaer af Kar og Nerver, som gjennemtrænge Huden og ere Afsondringsorganer for Uddunstnings- materien. Hudens Farve har sit Sæde der. Naar nu Overhuden er forstyrret, saa indvirker Kalken directe derpaa, og idet den forbinder sig med de deri værende Materier til en Kalksæbe, letter den de følgende Stoffers Indgang og leverer den egenlige Hud i større Reenhed. Faare- og Lammeskind behandles længst i Kalk, fordi baade Skindet og Ulden besidde saamange fedtede Dele, der opholde Kalkens Virkning, saaledes at Ulden, selv efter den angivne Tid, ikke lettere lader sig afhaare end Haarenc paa Bindsaalelæder, der kun have været 10 Dage i Kalken. I de sidste 2 ii 3 Aar ere de danske Kalveskind ualmindeligt søgte og derfor stegne til en overordenligt høj Priis. Foruden at en stor Deel deraf gaaer til Frankrig, hvor de forarbejdes til Fodtøj, der sendes til de fransk vestindiske Der,*) forbruges ligeledes mange danske Kalveskind af Lakeerfabrikkerne baade i Altona og i det øvrige Udland. Til dette Brug skulle Kalveskindene være meget bløde, øg derfor kalker man deur nu temmelig meget. Det er vel saa, at Skindet derefter bliver mindre stærkt, men dette er her ikke saa vigtigt, da det garvede Skind alligevel udarbejdes saa tyndt, at det er Lakeringen, som maa give Styrken. Saasnart imidlertid Con- juneturerne skulde medføre en anden Brug af de garvede Kalveskind, forstaaer det sig selv, at ogsaa Behandlingen maa forandres efter de Fordringer, man da gjor til dem. Skulde f. Ex. Kalveskindene sælges efter Vægt og ikke, som nu, stykkeviis, da byder Garverens Interesse, at han kalker dem mindre, thi det er en Erfaringssætning, ") Det er rimeligt, at den forogede Mffætning derhen forendcel har sin Grund i den større Velstand, der i de senere Aar udbredes paa disse Der, siden Moderlandets Runkelroesukkerfabrikker ere blevne paalagte be- tydelige Afgifter.