Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

105 lystrer de svake strømimpulser, som tegnene repræ* senterer. Ikke desto mindre er det lykkes at telegrafere under de store verdenshave. Lægningen av de første kabler var uhyre vanskelig og beretningerne herom lyder rent som en spændende roman. England eier kabler som omspænder hele jorden, og det har været av stor betydning under krigen. Fig. 94. En av Amperes bevægelige rammer ophængt i kviksølvkopper som strømmen fører til og fra. Hol« des en anden lodret strømleder i nærheten, vil rammen dreie sig. Vi har set at en række strømviklinger opførte sig utad som en magnet. Tar vi et mindre antal viklinger gjælder dette fremdeles, og det maa tilslut gjælde selv med en enkelt cirkelformet leder. Læng^ den biir rigtignok nærmest nul, men den har da sin nordende og sydende — eller rettere: nordside og sydside. Nordsiden er den hvor den positive strøm sees at gaa mot urviseren. Sæt? ter vi nu to slike strømbaner ved siden av hinanden med strømmen i samme retning, vil de altsaa vende uens^ benævnte polsider til hinanden og bør tiltrække hinanden. Ampere som kort efter Ørsteds opdagelse av elektron magnetismen, undersøkte disse forhold, fandt at det forholdt sig saa. Strømbanerne behøver ikke at være cirkelformede. Ampere hængte f. eks. op en let bevægelig ramme som der kunde sendes strøm gjen? nem. Hvis strømmen i en lodret strømbane gaar ens med den nærmeste rammeside, vil rammen tiltræks kes, men den vil frastøtes, hvis den gaar motsat. Da de to magnetiske kraftfelter, som de to strømbaner danner, vil være ens rettet, naar strømmen gaar para? lelt, og dette biir mest fuldkomment, naar banerne falder saa nær hinanden som mulig, kan vi kort ut? trykke tiltrækningen slik: strømbanerne søker at faa