Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

NIENDE KAPITEL KRAFTMASKINERNE DEN kraftstation som leverer energi til den lampe hvis lys kan hænde falder over disse blade under læsningen, er kanske et litet hus borte i bækken hvor det gamle kvernhuset stod i gamle dage. Kan hænde er det en av de mægtige stationer hvor hundred tusener hestekræfter bindes og tæmmes. Det kan nu ogsaa være det samme. En ting er fælles for dem alle: Det er noget i maskinerne som gaar rundt, og noget som staar stille. Og de to ting er metaltraadviklinger og magneter. Hvem der gaar og hvem der staar stille, er forskjellig, for det er ganske likegyldig. Om vi fik se indeni en av «kraftskaperne», genera* torerne, vilde vi vanskelig skjønne dem, hvis vi ikke først har faat lære litt om de almindelige principper. Det er atter elektromagnetismen, særlig induktionen, som er den lille begyndelse. Vi har set at en strøm? bane og en magnet (som jo bare er en samling av strømbaner) kan bevæges i et magnetfelt, og vi har set at en forandring av elektronebevægelsen i en fast strømbane kan frembringe strøm i en anden ledning. Men ogsaa bevægelsen av en strømløs ledning (av selve ledningen altsaa) i nærheten av en strømførende bane (her iberegnet en almindelig magnet) maa frembringe strøm. Vi vil bestemme dens retning ved at betragte