Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv
Forfatter: O. Folden
År: 1915
Forlag: H. Aschehoug & Co.
Sted: Kristiania
Sider: 166
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000151
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
Fig. 6. Voltas kondensations*
elektroskop. Inde i flasken
er to guldblade fæstet til en
metalstang. A og B er metal«
plater ferniseret paa den side
som vender mot hinanden.
sølvmynt længer ind paa tungen. Satte han saa for^
bindelse mellem de to metaller, kjendte han ingen
muskelrykning, men en syrlig smak paa tungespidsen.
Byttet han om de to metaller, kj endte han en bitter,
lutagtig smak paa tungespidsen.
Han la et zinkblad paa øieeplet og tok en sølvske
i munden. Naar han forbandt de to metaller med en
zinkstrimmel, saa han et lysglimt med det øiet.
Hvad kunde aarsaken være?
Det maatte være selve berøringen
mellem to metaller og væsken i
legemet som ladet det ene (eller
begge) med elektricitet, og denne
utladedes gjennem metalforbin?
delsen. At det ikke var dyrisk
elektricitet som var aarsaken, fik
han godtgjort ved at erstatte sin
tunge med et fugtig papir. Han la
en zinkplate og en kobberplate
paa dette, og naar de blev for#
bundet, skedde der en lignende
overgang av elektricitet som ved de organiske legemer.
Det lykkedes ham at konstruere et fint litet maale^
apparat — som endnu benyttes — det saakaldte kom
densations^elektroskop (om den elektriske kondensation
se næste kapitel). Holdt han en stav som var sammens
loddet av et stykke zink og et stykke kobber, hen til
den underste plate og la fingeren paa den øverste, og
derefter fjernet baade det sammenloddede metalstykke
og den øvre plate, spriket guldbladene. Var kobber#
stykket nærmest platen, viste bladene lakelektricitet, var
zinkstykket nærmest, viste bladene glaselektricitet. Lak?
elektriciteten gik altsaa fra zink til kobber, der var en
kraft som skjøv elektricitet fra det ene til det andet
metal, en elektromotorisk kraft som han kaldte det.
Utslaget mellem bladene blev altid det samme med
de samme metaller, enten stykkerne var store eller smaa,
ja ogsaa om berøringsflaterne var store eller smaa.
Men utslagene var forskjellige for forskj ellige metaller,
mindst mellem kobber og sølv (sølvet lakelektrisk).