Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

Forfatter: O. Folden

År: 1915

Forlag: H. Aschehoug & Co.

Sted: Kristiania

Sider: 166

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000151

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 176 Forrige Næste
10 Fig. 6. Voltas kondensations* elektroskop. Inde i flasken er to guldblade fæstet til en metalstang. A og B er metal« plater ferniseret paa den side som vender mot hinanden. sølvmynt længer ind paa tungen. Satte han saa for^ bindelse mellem de to metaller, kjendte han ingen muskelrykning, men en syrlig smak paa tungespidsen. Byttet han om de to metaller, kj endte han en bitter, lutagtig smak paa tungespidsen. Han la et zinkblad paa øieeplet og tok en sølvske i munden. Naar han forbandt de to metaller med en zinkstrimmel, saa han et lysglimt med det øiet. Hvad kunde aarsaken være? Det maatte være selve berøringen mellem to metaller og væsken i legemet som ladet det ene (eller begge) med elektricitet, og denne utladedes gjennem metalforbin? delsen. At det ikke var dyrisk elektricitet som var aarsaken, fik han godtgjort ved at erstatte sin tunge med et fugtig papir. Han la en zinkplate og en kobberplate paa dette, og naar de blev for# bundet, skedde der en lignende overgang av elektricitet som ved de organiske legemer. Det lykkedes ham at konstruere et fint litet maale^ apparat — som endnu benyttes — det saakaldte kom densations^elektroskop (om den elektriske kondensation se næste kapitel). Holdt han en stav som var sammens loddet av et stykke zink og et stykke kobber, hen til den underste plate og la fingeren paa den øverste, og derefter fjernet baade det sammenloddede metalstykke og den øvre plate, spriket guldbladene. Var kobber# stykket nærmest platen, viste bladene lakelektricitet, var zinkstykket nærmest, viste bladene glaselektricitet. Lak? elektriciteten gik altsaa fra zink til kobber, der var en kraft som skjøv elektricitet fra det ene til det andet metal, en elektromotorisk kraft som han kaldte det. Utslaget mellem bladene blev altid det samme med de samme metaller, enten stykkerne var store eller smaa, ja ogsaa om berøringsflaterne var store eller smaa. Men utslagene var forskjellige for forskj ellige metaller, mindst mellem kobber og sølv (sølvet lakelektrisk).