Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

Satte han kraften mellem disse lik 1, var den mellem jern og sølv 3, mellem tin og sølv 6, mellem zink og sølv 12. Saa fandt han den eiendommelighet at mellem kobber og jern var den 2 (= 3 4- 1), mellem tin og kobber 5 (=6 1), mellem zink og tin 6 (=12 4- 6), o. s. v., slik at alle metallerne lot sig ordne i en række fra zink til sølv, zinken mest glaselektrisk, og sattes flere metaller efter hverandre, blev den elektromotoriske kraft mellem det første og sidste lik summen av de elektromotoriske kræfter paa hvert berøringssted (naar man tar hensyn til kraftens retning). Gjordes det sidste stykke av samme metal som det første, blev altsaa den elektron motoriske kraft lik 0 (nul), da den sidste kraft jo var motsat de andres sum. Om man laget en ring av foi> skj ellige metaller, blev der altsaa ingen stadig transport av elektricitet. Forsøket med de to metalplater paa fugtig papir bragte ham imicU lertid til at finde en stadig virkende elektricitetskilde. Han tok nogen plater av kobber (eller bedre: sølv), Fig. 7. Voltas søile. A be» tyder sølv, Z zink; til den nederste plate er loddet en metalstrimmel som naar ned i vand. like mange plater av tin (bedre: zink) og nogen plater av pap, lær eller andet porøst stof som kunde opta og fastholde megen fugtighet. Disse ordnet han nu slik: først et par metalplater, saa en fugtig plate, der== paa et nyt par metalplater i samme orden som det første par, saa fugtig plate igjen, o. s. v., saa det hele utgjorde en stabel (eller søile). Papplaterne skulde helst fugtes med en saltopløsning. Holdt han haanden i vandet og berørte den øverste plate med en metal? stang, fik han et kraftig støt. Dette var som en Leidenerflaske der efter hver ute ladning ladet sig selv igjen. Han gav apparatet ogsaa en anden form, som er den gjængse til denne dag. I et bægerglas sattes en zinkplate og en kobber^ eller sølvplate i en saltop?