Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

154 hver elektrisk svingekreds sin egen svingetid. Det er elektronebevægelsen i den ene som gir den andens elektroner et ryk. Figur 141 viser et arrangement til at sende og motta elektriske svingninger. Avsenderstationen er til Fig. 141. Sender« og mottagerstation for elektriske svingninger. venstre. B er et batteri, I en Ruhmkorffs rulle, S gnistbanen, C kondensator, p og s er de primære og sekundære viklinger for overgang fra den ene svinge? kreds til den anden. Paa mottagerstationen (til høire) har p og s samme betydning som til venstre. F er ko* Fig. 142. Elektrisk felt omkring en ladet ledningstraad a. hæreren. A og er de to lange ledningstraader, antennerne. Selve kraftlinjernes forløp oms kring en aapen svingekreds sees av fig. 142, hvor traaden øverst er ladet. Naar nu sving? ningerne i den primære kreds gir elektronerne et ryk nedover, vil kraftlinjerne forandre sig slik som i fig. 143. Kraftlinjernes utgangs^ punkt paa ledningstraaden biir læn* gere og længere nede, og naar traaden er omladet, saa der er