Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv
Forfatter: O. Folden
År: 1915
Forlag: H. Aschehoug & Co.
Sted: Kristiania
Sider: 166
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000151
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
160
hvirvler omkring atomkjernerne som skaper dem. Saa^
danne hvirvler vil selvsagt kunne gi anledning til et
foranderlig elektrisk felt omkring dem. Vistnok har
de bestandig en omdreiningsretning, men set langs
bevægelsesplanet vil jo en cirkelbevægelse se ut som
frem?: og tilbakegaaende, svingende. Hvis derfor elek?
tronerne har en omløpstid av mellem 400^billiontedelen
og 750*billiontedelen av et sekund, vil bølgelæng*
derne bli som lysets.
Dette er nu imidlertid ikke bevægelse av elektrici?
tet i verdensrummet, bare forskyvninger av de elek#
friske kraftlinjer.
Med katodestraaler vil der derimot ske en transport
av elektricitet. Det er først og fremst professor Birke?
land som har hævdet at forskjellige foreteelser her
paa jorden, særlig nordlys og ^magnetiske uveir» har
noget at gjøre med katodestraaler som slynges ut fra solen.
Naar nordlysene er særlig fremtrædende, optræder
ogsaa sterke magnetiske forstyrrelser, og ofte kan man
bestemt paavise at dette sker samtidig med sterk akti^
vitet paa solen, at en «solflek» pludselig opstaar, o.s.v.
Hvad kan aarsaken til denne samtidighet være?
Birkeland blev opmerksom paa at jordmagnetismen
(dens horisontale komponent) forandret sig stik mot?
sat i NorcUNorge og paa Jan Mayn i Ishavet. Det
kunde forklares ved at de to steder laa paa hver sin
side av en vældig elektrisk strøm i jorden eller høit
oppe i luften. Den sidste mulighet skapte tilknytning
til det flimrende lys deroppe: nordlyset. Birkeland
tok fat paa studiet av disse strømme, samtidig som
han søkte at eftergjøre nordlyset kunstig ved at la
katodestraaler fra en meget stor katode — solen —
falde ind paa en liten magnetiseret kule.
Kort efter tok professor Stormer fat paa problemet
fra den matematiske side, ved at undersøke hvordan
katodestraaler maa forholde sig i jordens magnetiske
kraftfelt. Begge metoder har bragt stor klarhet over
nordlysspørsmaalet, selv om der endnu er enkeltheter
som ikke tydelig forstaaes, og selv om der er forskjellige
tydninger av de samme foreteelser.