Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

Forfatter: O. Folden

År: 1915

Forlag: H. Aschehoug & Co.

Sted: Kristiania

Sider: 166

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000151

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 176 Forrige Næste
160 hvirvler omkring atomkjernerne som skaper dem. Saa^ danne hvirvler vil selvsagt kunne gi anledning til et foranderlig elektrisk felt omkring dem. Vistnok har de bestandig en omdreiningsretning, men set langs bevægelsesplanet vil jo en cirkelbevægelse se ut som frem?: og tilbakegaaende, svingende. Hvis derfor elek? tronerne har en omløpstid av mellem 400^billiontedelen og 750*billiontedelen av et sekund, vil bølgelæng* derne bli som lysets. Dette er nu imidlertid ikke bevægelse av elektrici? tet i verdensrummet, bare forskyvninger av de elek# friske kraftlinjer. Med katodestraaler vil der derimot ske en transport av elektricitet. Det er først og fremst professor Birke? land som har hævdet at forskjellige foreteelser her paa jorden, særlig nordlys og ^magnetiske uveir» har noget at gjøre med katodestraaler som slynges ut fra solen. Naar nordlysene er særlig fremtrædende, optræder ogsaa sterke magnetiske forstyrrelser, og ofte kan man bestemt paavise at dette sker samtidig med sterk akti^ vitet paa solen, at en «solflek» pludselig opstaar, o.s.v. Hvad kan aarsaken til denne samtidighet være? Birkeland blev opmerksom paa at jordmagnetismen (dens horisontale komponent) forandret sig stik mot? sat i NorcUNorge og paa Jan Mayn i Ishavet. Det kunde forklares ved at de to steder laa paa hver sin side av en vældig elektrisk strøm i jorden eller høit oppe i luften. Den sidste mulighet skapte tilknytning til det flimrende lys deroppe: nordlyset. Birkeland tok fat paa studiet av disse strømme, samtidig som han søkte at eftergjøre nordlyset kunstig ved at la katodestraaler fra en meget stor katode — solen — falde ind paa en liten magnetiseret kule. Kort efter tok professor Stormer fat paa problemet fra den matematiske side, ved at undersøke hvordan katodestraaler maa forholde sig i jordens magnetiske kraftfelt. Begge metoder har bragt stor klarhet over nordlysspørsmaalet, selv om der endnu er enkeltheter som ikke tydelig forstaaes, og selv om der er forskjellige tydninger av de samme foreteelser.