Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

161 Hvis vi tænker os at det er katodestraaler som slynges ut fra solen, vil vi prøve at følge elektronernes vei gjennem rummet til de muligens naar jorden. Elektronerne vil gaa ret frem hvis de ikke kommer i et magnetfelt. Nu er jorden en magnet, og dens magnetfelt strækker sig milevidt ut gjennem rummet, teoretisk uten grænser. Selv ute ved solen er der litt antydning til det. Vi maa forestille os jorden som en ; 5 i j Fig. 147. Jordens magnetfelt ut gjennem rummet; jordens magnetiske akse lodret. bitte liten magnet, med sydpol nær den geografiske nordpol. Elektronerne danner en bevægelig strømbane, og avbøiningen kan vi finde ved venstrehaandsregelen. I tilfældet i figuren biir det frem fra papiret. Vi kan ogsaa ræsonnere som saa: naar jorden opfører sig som en magnet, skyldes det elektriske strømme som kredser rundt den, nogenlunde paralelt med ækvators plan, indeni den eller utenom, eller begge dele. Det man sedvanlig kalder strømmens retning, vil være fra øst gjennem syd mot vest, elektronerne altsaa motsat. Elektroner som kommer indenfor denne hvirvel, mer* ker den stadig sterkere, og faar et ryk til siden (paralelt ækvators plan). Elektronernes fart forandres ikke, for kraften virker ikke i bevægelsens retning. Længere og længere ind kommer elektronerne, mere og mere bøies de av; kanske gaar de utenfor jorden, kanske bøies de av saa meget at de snur utover. Men det kan ogsaa hænde at retningen er slik at de ikke kan komme forbi. I spiralflugt — fordi de bestandig bøies til samme side — bærer det indover mot jorden. Hvad deres skjæbne biir, avhænger av den fart og retning de hadde fra først av. Nu kjender vi jordens magnetfelt, og ogsaa katode? straalepartiklernes ladning og hastighet. Der er dog 11 — O. F. Olden: Elektriciteten.