Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

13 Naar traaden ligger over eller under naalens s vingen plan og i den magnetiske meridians retning, blir der altid utslag — men oversiden og undersiden gir motsat retning. Holdes traaden paa tvers av den mag* netiske meridian, blir der intet utslag. Heller ikke hvis den ligger netop i svingeplanet ut til siden for mags neten; da søker naalens ender, polerne, bare at duppe ned eller op. Sættes traaden lodret like ut for magneten, blir der atter utslag. I almindelighet bestemmes utslagets retning ved den saakaldte høirehaandsregel: Lægger man høire haand langs ledningen mot den negative elektricitets bevægelse (paa fig. 9 angir som sedvanlig pilene den positive strømretning) og med den hule haand vendt mot magneten, vil nordf enden svinge ut til tommelfinger siden. En kompasnaal som traa? den føres slik omkring, kaldes et galvanometer; det blir følsommere ved at traaden føres Fig- 9. flere ganger rundt. Denne opdagelse av elektromagnetismen hadde vældig indflydelse, den danner sammen med Galvanis og Voltas opdagelse av den elektriske strøm en av grundpib lerne i den moderne elektricitetslæres bygning. Den tredje grundpille dannes av opdagelsen av den elektron magnetiske induktion. Den skyldes Michael Faraday (1791 — 1867). Han var søn av en fattig grovsmed og kom i bokbinderlære. Han læste naturvidenskap og fik anledning til at høre paa Davys forelæsninger i fysik. Da det lykkedes ham at bli dennes forelæsningsassistent, fik han følge ham paa hans store foredragsreise i Europa. Han blev snart en vigtig hjælper ved alle videnskabe# lige undersøkeiser, og da han blev direktør for Royal Institution, blev hans videnskabelige produktion vældig. Hans sidste notisbok slutter med § 16041. Blandt de ting han bestemte sig for at prøve, var at omsætte