Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

14 magnetisme til elektricitet. Den 29de august 1831 lyk> kedes det. Hans egen beskrivelse lyder slik: «Jeg har en jernring 7/s" tyk, 6" i ytre diameter. Jeg viklet mange vindinger av kobbertraad om jernringen. Halv* delen av viklingen var adskilt med traad og tøi (kattun); der var 3 traadstykker hvert paa 24 fot, og de kunde forbindes til en længde eller brukes særskilt. Denne side av ringen kalder jeg A. Den anden side B var omviklet med 2 traader paa tilsammen 60 fots længde. Vindingen gik i samme retning i A og B. Jeg samlet traadene B til én traad og forbandt deres ender med en kobbertraad som gik \ //<~ tæt hen over en magnets naal. Derpaa sluttet jeg en XXx/—elektrisk strøm fra et bat? ffjy W teri gjennem én av traa^ dene A. Øieblikkelig slo? Jd>Ty7[ Li /\ magnetnaalen ut, svinget /7/ frem og tilbake, men kom snart til ro i sin oprindelige * stilling. Avbrøt jeg strøms 7/1^ men, gjorde naalen atter et I utslag.» I \ Den strøm som saaledes ' blev indført i B ved at Fig, 10. F««a.y3Æ »gningdlinauk. strømmen j A blev sluttet eller brutt, kaldes en induceret strøm. Dens retning naar strømmen i A — den primære strøm — brytes, er motsat av retningen ved slutning av denne strøm. Den opstaar ogsaa bare ved foram dringer av strømmen i A. Et av Faradays andre betydelige arbeider var at finde lovene for den elektriske strøms kemiske virk* ninger. De var allerede iagttat før. To englændere som prøvet Voltas søile straks efter at den var op? fundet, la en metaltraad fra søilens nedre ende — sølvet — til en vanddraape som laa paa toppen av den øverste zinkplate. Strømmen gik, og der kom smaa luftbobler i draapen; den ene syntes at lugte at det var vandstof (rent vandstof er forresten lugtfrit). For at faa nær*