Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

15 mere rede paa dette tok de saa en messingtraad £ra hver av søilens ender og førte de to traadender gjen? nem proppen paa en hvælvet flaske fyldt med vand. Ganske rigtig: der samlet sig vandstof oppe ved flaskens bund, og den ene messingtraaden viste sig at bli an? grepet som om den blev oksyderet av surstof. Den elektriske strøm kunde altsaa spalte vandet i sine to bestanddele. Faraday fandt at den mængde av et bestemt stof (f. eks. vandstof) som ut* skilles, vokser i samme forhold som (er propor* tional med) den elektri* citetsmængde som samtidig gaar igjennem. Elektrici* teten er altsaa nøie knyttet til stoffet, transporteres med det. Men en bestemt elek? tricitetsmængde følger ikke samme mængde av alle stoffer. 8 gram surstof trans^ porterer ikke mere elektri# citet end 1 gram vandstof. Av kobber trænges 31,6 Michael Faraday, f. 1791, bokbinderlær* ling. Blev 1813 Davys forelæningsassi» stent, 1825 direktør for Royal Institution, f 1867. Hans fysiske opdagelser er næsten ikke til at tælle. gram til at transportere den samme elektricitetsmængde, o. s. v. Nu er det saa at 8 gram surstof forbinder sig kemisk netop med 1 gram vandstof eller 31,6 gram kobber, og disse tab lene er de som kemikerne kalder stoffenes forbindelses? vegter. En bestemt elektricitetsmængde er saaledes knyttet til kemisk «samhørende» eller «jevngode» (ækvivalente) vegter av de forskj elligste stoffer. Denne lovmæssighet er av den største betydning for vor forstaaelse av elektricitetens natur.