Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

18 det, vil vi tilslut finde tre slags korn, feldspatkorn, kvarts* korn og glimmerkorn, men ikke længer nogen granitkorn. Tar vi derimot et stykke marmor og knuser det, vil alle kornene bestandig være like. Graniten er sammensat, marmoret er ensartet, ialfald saa langt knus^ ningen kan dele det op. Tar vi nogen koksaltkrystaller og knuser dem, vil ogsaa alle kornene være like. Men ved forskjellige kemikalier kan vi ut av en portion koksalt faa to nye stoffer: en gasart, klor, ildelugtende og giftig, og et metal, natrium, sølvhvitt, let, uholdbart. Der maa da ha været en mindste del koksalt som ikke kunde gaa istykker uten at delene blev ulike. Disse mindstedele kalder vi molekyler, og de nye ulike smaadele kalder vi atomer. Et koksaltmolekyl kan da simplest tænkes at bestaa av et atom klor, Cl, og et atom natrium, Na, og koksalt maa kunne skrives NaCl. Et molekyl vand tænker man sig simplest sammen? sat av et atom surstof (O) og to atomer vandstof (H), saa man skriver kf O for vand. Surstofatomet tænkes altsaa at ha evnen til at forbinde sig med to vandstof* atomer; man sier det er toværdig. I almindelig vandstofgas tænker man sig at to og to atomer er knyttet sammen til et molekyl (H2), og at disse bevæger sig med stor fart mellem hver? andre, kolliderer med hinanden og støter mot væggene saa de kastes tilbake. Dette stadige «bombardement» av væggene er det som opfattes som «tryk» mot disse. I hver cm3 av alle gasarter antar man at der er like mange molekyler. Forholdet mellem vegtene av 1 cm3 biir da forholdet mellem molekylernes vegt (Avo* gadros regel). Farten av molekylerne økes ved opvarm* ning (hvis det rum hvori de er indesluttet ikke giøres større, vet vi nemlig at trykket økes). Ved 0° og 1 atmosfæres tryk løper f. eks. et surstofmolekyl gjen* nemsnitlig med en fart av 461 m pr. sekund og tik bakelægger ca. 0,0001 mm mellem hvert støt. Et vandstofmolekyl løper 4 ganger saa fort. Vegten av et enkelt molekyl eller atom kunde man længe ikke gjøre sig nogen sikker forestilling om; men