Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

19 man kunde ved Avogadros regel finde forholdet meh lem de forskj ellige. Satte man vandsto fatomets vegt lik 1 — man veiet saa at si de andre med vandstofatomer som lodder — maate vandstoimolekylet veie 2, surstof? atomet 16, sursto fmolekylet 32, natriumatomet 23, klors atomet 35,5, kobberatomet 63,2, vandmolekylet 2 -f-16 = 18 o. s. v. 2 gram vandstof, 32 gram surstof, 18 gram vand o. s. v. kalder man et grammolekyl av disse stoffer. Kunde man nu finde hvor mange molekyler der var i et grammolekyl av et stof, fandt man det jo samtidig for alle stoffer. I de senere aar har man ad flere forskj ellige veier fundet dette tal, det er omtrent 620 000 000 000 000 000 000 000. Et vandstofmolekyl biir da 2 gram divideret med dette tal og et vandstofatom 1 gram divideret med det samme tal eller 0,000 000 000 000 000 000 000 001 61 gram. Det er ikke meget. Skal vi regne mere med slike store og smaa tal, biir denne skrivemaaten altfor tungvint. Enten faar vi friske op vore gamle kjendinger billionen (1 mill, millioner), trillionen (1 mill, billioner) og kvadrillionen (1 mill, trillioner) eller finde en lettere maate at skrive nullene paa. Man skriver almindelig: 1000 = 103, læs 10 i tredje, 1000000 = 106, 4000000 = 4. 106 (hvor prikken betyr ganger, X), 9 270000 = 9,27 . 106 o. s. v. Vort første tal biir da 62 . 1022 eller 6,2 . 1023. Likesaa: 0,001 — 10-3, læs 10 i minus tredje. 0,000001 = 10~6, 0,000027 = 27 . 10~6, sidste siffers plads bestemmer det lille tal øverst oppe (eksponenten). Vegten av vandstoffet biir da 1,61 . 10~24 eller 161 . IO"26. Av Faradays undersøkeiser saa vi at en bestemt elektricitetsmængde altid ledsaget kemisk jevngode vegter av de forskj ellige stoffer. Har et vandstofatom en bestemt «ladning» med sig, maa et surstofatom kunne ta en dobbelt saa stor «ladning» av den mot= satte sort (ef atom surstof var jevngodt med to atomer