Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

20 vandstof), et atom kobber tar to ladninger av samme sort som vandstoffet. Brukes vandstoffets ladning som maal, viser det sig at alle andre atomer eller atoms grupper transporterer en, to, tre eller i høiden fire slike ladninger, av samme eller motsat sort. Men da maa vi næsten sikkert anta at der findes visse mindstedele ogsaa av elektriciteten, elektricitetsatomer. Disse kalder man elektroner, og ethvert atom — eller atomgruppe — kan knytte til sig et ekstra antal av disse eller miste et bestemt antal. Disse atomer eller atomgrupper med overskud eller underskud av elek* troner kaldes ioner. De kan ogsaa løsnes fuldstændig fra materien og fare ut i verden paa egen haand (se katodestraaler i kapitlet Elektrisk lys), og her har man nappet dem, faat rede paa deres ladning og masse og hastighet. Man har fundet at deres masse — virkelig eller tilsyneladende — er ca. V1700 av vandstofatomets eller 0,9 . 10-27 gram, og de kan naa en hastighet som lysets: 300000 km i sekundet (3 . 1010 cm pr. sek.). Elektronerne frastøter hinanden — da de alle er samme slags elektricitet, lakelektricitet, eller negativ. For at £aa litt begrep om størrelsen kan vi tænke os et sandkorn av 1 mm diameter. Sandkornet er omtrent like mange ganger større end elektronet som jorden er større end sandkornet. Skal man anta at nogen atomer kan miste elek? troner (og det er jo nødvendig at tro fordi der til* syneladende er to slags elektricitet), saa maa alle atomer ha nogen elektroner. Man antar at der omkring hvert atom kredser et større eller mindre antal elektroner omtrent som planeterne om solen. De maa da holdes paa plads av en eller anden slags tiltrækningskraft i atomets kjerne. Her kan man si at der findes positiv elektricitet. Den er forvist til atomkjernen, men vi be* høver ikke at spekulere over dens væsen. Alle elekt triske fænomener kan forklares ved elektronerne. Kjernen har mest interesse for kemikerne. Sammenligningen med solsystemet letter os forstaa? elsen av elektronernes bevægelser omkring kjernen. Der er rigtignok en forskjel: kloderne tiltrækker hverandre, men