Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

23 sig. Men det faar ikke nok. Der er fremdeles under* skud. Og nu har papiret — eller dunet — ogsaa under? skud. Og dermed skilles de og farer fra hverandre. Men nu er kanske dunet i nærheten av en menneske? krop, og der er et stort forraad av elektroner. Det søker at forsyne sig. Men da berget ikke vil komme til Muhammed, gaar Muhammed til berget. Tiltrækningen er gjensidig. Dunet farer hen til nærmeste punkt — næsen — forsyner sig med de manglende elektroner — og kanske lift til ogsaa — og kan nu igjen tiltrækkes av glasstangen. Mellem de enkelte elektronefattige atomer paa glas? sets overflate maa der jo bli en viss frastøtning — en spænding. Denne spænding maa være større jo flere elek? troner der er fjernet. Men ikke det absolute antal, for en stor overflate maa jo taale at miste flere end en liten flate uten at spændingen biir større. Antallet av forsvundne — eller for lakkets vedkommende optagne — elektroner pr. flateenhet (cm2 f. eks.) maa være bestemmende for spændingens størrelse. Man kan sammenligne spæn? dinger ved at fæste et eller to smaa pendler paa legemet — laget av hyldemarv eller papir ophængt i silketraad. Jo større spænding des mere vil de sprike ut fra vertikalen. Voltas elektroskop med guldbladene (nu brukes mest aluminiumsblade) virker ganske paa samme maate. Fig. 12 forestiller et meget vigtig forsøk. A har et underskud av elektroner (positivt ladet som det fra gammel tid sies). De fattige atomer paa A søker at forsyne sig. Er nu B av et materiale som let lar q?______y______________<\g elektronerne passere — er ( + ) B en leder — kan det hænde V at draget paa elektroner Fig. 12. nærmest A er saa sterkt at det her biir et overskud. Et helt lager av elektroner er stillet op færdig til at sendes over til A saasnart der slaaes «bro» — en ledning — mellem A og B. Men elektronerne paa den kant av B som er litt længer borte, søker atter at forsyne sig for at erstatte tapet,