Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

24 røver elektroner fra sine naboer tilhøire, og slik gaar «rovet» videre og videre til det gaar ut over den del av B som er længst fra A. Der biir da et underskud. De tre pendler paa B viser den forskjellige spænding. Sætter vi nu fingeren eller noget Fig. 13. En elektrofor. andet ledende paa B, kan rovet foregaa videre helt til jorden. Men her er reservoiret saa stort, at det ikke merkes om der forsvinder nogen elektroner. Tar vi fingeren væk, staar B tilbake med sit lager av elektroner (er negativt ladet), et lager som er særlig let realisabelt saa længe A staar paa plads, miiv dre let hvis denne «kunde» fjernes. Fører vi B med sit elektronelager hen til et tredje legeme, vil det der avgi sit overskud og kunne flyttes uelektrisk tilbake. Takket være A’s nærhet kan den atter forsyne sig av jordens væk dige forraad og transportere det hen til det tredje legeme o. s. v. Har vi altsaa først skaffet os en liten ladning paa A — et under? skud av elektroner — kan vi ved ganske enkle haandgrep skaffe os hvilkesomhelst elektricitets? mængder paa en opsamler, iab fald saa meget som denne kan lagre. Man sier at man har elektriseret B (transportøren) ved influens. En simpel «maskin» til at Fig. 14. Whimshursts maskin, gjøre dette er tegnet i fig. 13. Nederst er en plate av et eller andet slags isolerende mas teriale, lak, kautschuk, ebonit etc. Ovenpaa er en metal? plate som paa undersiden er isoleret med shellakfernis. Den er fæstet til et isoleret haandtak. Denne er transportør ren (A); den underste plate (B) lades ved gnidning (pisk# ning med katteskind er bedst); den svarer til A i forrige forsøk. Haandteringen er akkurat som foran omtalt.