Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

25 De saakaldte «influensmaskiner», fig. 14, som er de almindeligste elektrisermaskiner, er grundet paa dette princip. De «lades» et eller andet sted først, derefter fører de de to slags elektricitet til hver sin opsamler, egentlig: trækker elektroner fra den ene konduktor og skyver dem til den anden. Den elektriske kondensation eller fortætning som utnyttes i Voltas spændingsmaaler — elektroskopet — Fig. 15. Kondensator. og i Leidenersflasken, lar sig ogsaa let forklare ved elektronerne. I er en metalplate som er fæstet til en isolerende fot G og staar i forbindelse med en stadig virkende elektricitetskilde som er fattig paa elektroner og derved ogsaa selv biir det. Et pendel skulde der være paa den for at vise spændingen. Sættes saa metalplaten A, der er forbundet med jorden, nær hen til I, vil der trækkes elektroner fra jorden over paa A. Det «usynlige» pendel paa I paavirkes da baade av underskuddet paa I og overskuddet paa den nærstaaende A og falder betydelig sammen. Spændingen paa I synker ved nær? heten av de ekstraladede atomer paa A. Da kan P hente nye forsyninger av elektroner fra I, til spæn? dingen biir saa stor som før. Fjerner vi nu A med sit overskud, vil I staa tilbake med et underskud der er langt større end før, spændingen er øket, pendelet spriker mer. Leidenertflasken, se fig. 3, er ogsaa en kondensator. Det indre metalbelæg svarer til platen I, det ytre til