Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

26 A. «Ladningen» foregaar som ovenfor omtalt og som det først hændte i Leiden. Paa Voltas elektroskop (se fig- 6 forr. kap.) er I den undre plate som bærer guldbladpendelet paa stan? gen i flasken. Den øvre plate svarer til A, som enten kan sættes i forbindelse med jorden (som meddelt i teksten) eller med en anden elektricitetskilde (som i figuren den anden elementplate). Naar den fjernes, biir sprikningen større. La os saa se paa den elektriske strøm, den «gab vaniske» elektricitet som Volta av høflighet mot Gal? vani kaldte sin opdagelse. Vi saa at om han dannet en ring av bare metaller, fik han ingen strøm, elektronerne kom ikke i fart. Om ringen bestod av zink, tin og sølv, saa forsynte zinken tinnet med elektroner, tinnet forsynte sølvet, men sølvet kunde ikke forsyne zinken igjen; tvertimot: det for* synte sig ogsaa fra zinken. Nogen «ringgang» av elektronerne kom ikke istand. Og hvorfor skulde det ogsaa ske; ingen av metallerne undergik nogen forandring. Anderledes naar vi har en væske som fortyndet svovelsyre. Saasnart zinken sættes ned i syren, begynder den at opløses; der utskilles vandstof, og om vi efterat al zinken var løst op, dampet væk vandet, vilde vi faa tilbake et stof som indeholder zinken og noget av svovelsyrens bestanddele: svovelsur zink. Opløsningen foregaar under sterk varmeutvikling. Vi £aar altsaa varme, som er en form for energi, og den nye kombination: vandstof + svovelsur zink maa være energifattigere end den oprindelige kombination: zink svovelsyre. Med kemikernes tegnsprog skrives et molekyl svos velsyre H2SO4, d. v. s. to atomer vandstof (H), et atom svovel (S) og 4 atomer surstof (O), zink betegnes ved Zn. Hele begivenheten skrives da: Zn + H2SO4 -> ZnSO4 + H2 (+ energi)