Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

28 bindes. Pilene i fig. 16 hvor elektronerne er optegnet, gaar i disses bevægelsesretning. De sedvanlige pilret^ ninger er i den saakaldte «positive» strøms retning alt* saa motsat; de vil bli brukt, for den gamle betegnelse er ikke saa let at avskaffe, den er halsstarrig som «kjær* ringa mot straumen». Naar der gaar en elektrisk strøm, d. v. s naar elek* tronerne er i bevægelse i en ledning, maa vi ikke op? fatte det som at det er de samme elektroner som stadig flyr den hele bane. Gaar strømmen i metaller, altsaa elektronerne mellem atomer, loper de fra det ene til det andet, snart fanges et frit elektron ind i atomernes hvirvel, snart slynges der et ut, rent som «tredje mand i vinden», men retningen er bestandig den samme. Dannes strømmen av frie elektroner, er forholdet noget likt bevægelsen i en luftstrøm. Om en luftmasse er i bevægelse i en bestemt retning, saa flyr derfor ikke alle molekylerne denne vei. Som i luft i ro bevæger de sig i alle mulige retninger mellem kollision nerne, men gjennemsnitsfarten er større i bevægelsens retning end i alle retninger. Likedan med elektronerne, de bevæger sig fremdeles i alle retninger, men mere i en end i de andre. Der staar endnu tilbake et meget vigtig punkt som vi i al stilket har sprunget over. Hvordan kan et elek? frisk legeme virke paa et andet som er langt unda, ialfald ikke i berøring med det første? Er det en fjern? virkning, eller er der en skjult sammenhæng gjennem rummet? Ganske det samme problem gjælder forresten kloderne i verdensrummet, i det hele al materie. Begge problemer maa løses paa samme maate, og det er kanske lettest at forstaa forholdet naar vi tar den haandgripelige materie. Hvordan kan jorden saa at si vite om maanens eksistens og «trække» paa den? Eller, for at ta noget nærmere: Naar vi klipper stilken av paa et eple, hvorfor falder det ned? Kunde det ikke like saa godt fare tilveirs? eller vandre utover? Om nogen av de sidste muligheter indtraf, vilde vi bli yderst forbløffet. Men det er fordi vi ikke er vant