Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

29 en anden retning, maa vi Fig. 17. Kraftlinjer rundt jorden. Et materielt legeme som er frit, vil be» væge sig i pilenes retning. til det, for i grunden er jo ikke det mere mystisk end det som stadig sker. Vi sier, at «jorden trækker eplet ned», men der er atter mysteriet. Vi vil prøve at uttrykke det saa: Rummet, hvor eplet befinder sig, maa likesom være opstripet i retning ovenfra ned og normalt kun fremkommelig den vei. Skal vi faa eplet til at gaa i ved en kraft sørge for op# stripning i andre retninger. Disse tænkte striper kalder vi kraftlinjer. Omkring jors den maa disse være lodret paa overflaten, rettet ind mot centrum. Selv det store verdensrum tænker vi os ikke tomt, men opfyldt av et slags stof, som vi kalder æteren, og som ogsaa fylder rummet mellem alle materi? elle legemers atomer. Det er æteren som er blit op? stripet ved selve jordmate* riens tilværelse. Det er saa os æteren som næsten intet, den som det fasteste som eksisterer. Istedenfor at tænke os vor klode svævende gjennem et tomt rum vil vi tænke os den indeni en langt fra at vi vil tænke at vi tvertimot vil opfatte vældig blok som fylder det hele rum. Naar vi allikevel ikke merker noget videre til æterens eksistens, er det fordi den er fuldkommen elastisk. Likesaa stor motstand som den øver paa forsiden av en klode i fart, like saa stor skyv? ning øver den paa baksiden. Alt stof — al materie — fremkalder ved sin til* værelse kraftlinjer omkring sig i æteren, omtrent som om vi slog et kraftig slag paa en isblok, vilde den slaa sprækker til alle kanter som radier ut fra det punkt hvor slaget traf. De vilde være tættest indved Fig. 18. Kraftlinjernes forskjellige tæthet i forskj ellig avstand.