Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

30 slaget. Tænker vi os nu et stof som bare kunde komme frem gjennem slike sprækker, f. eks. vand, vilde pas? sagen for en bestemt vandmasse være lettere nær ved centret end længer ut, fordi der blev flere sprækker i det rum som vandmassen fyldte. Antallet av sprækker vil være et maal for kraftens størrelse. Det er let at se efter hvilken lov kraften vil forandre sig med avstanden. M i fig. 18 er en materieklump, som striper op rummet omkring sig. Skjærer vi ut av æter? blokken omkring den et pyramideformet stykke og tar bort igjen den ene side av dette paa den ytre halvdel, vil vi se kraftlinjerne som prikker i de to rektangel? lignende endeflater, like mange i hver. Men da flåten b ligger dobbelt saa langt fra centrum som a, er b 4 ganger større end a. Gjennem hver cm2 av b gaar der altsaa bare | saa mange kraftlinjer, som gjennem hver cm2 av a. Kraften forandrer sig omvendt som kvadratet av avstanden. Det er den lov som Newton fandt. Den samme lov har Coulomb fundet ved forsøk med elektricitet. Det kan vises simpelt paa følgende maate: A er en elektriseret kule B er et elektrisk pendel elektriseret som A. Det vil derfor frastøtes, og vinkelen det svinger ut, tjener som maal for frastøtningen (nøiagtig vinke? kelens tangens). Be= gynder man med B langt ute og flytter den indover, vil vinkelen vokse, og ved at maale den findes loven for kraftens foran* dring. Vi kan nu an? vende akkurat det samme ræsonne? ment for en sam* ling av elektroner, £. eks. en messingkule ladet ved hjælp av en gnidd lakstang. Rummet omkring den biir hverken mer eller mindre passabelt for ren materie