Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

TREDJE KAPITEL DE MANGE NAVNE VOLT og Watt, Ampere og Coulomb (læs angpær, kulong) svirrer om ørene paa nogen hver i denne elektricitetens tidsalder. Men hvad er alt dette? Navnene knytter sig ikke til kjendte begreper. Det eneste av dem som skulde begynde at fæste sig, maatte være watt, for det betaler vi for naar elektricitetsverkets regninger kommer. For at faa noget tak paa disse mange navne, maa vi først skaffe os et fundament utenfor elektricitetens omraade, og det er begreperne arbeide og energi. At løfte et kilogramlod en meter ret op er et arbeide som man kalder 1 kilogrammeter (1 kgm) — eller 1000 grammeter eller 100000 gramem. At løfte 70 kg 3 m op er 210 kgm o. s. v. Om veien ikke er lodret, men £. eks. gaar langs et skraaplan, biir arbeidet det samme, saasandt hævningen er den samme. Man trænger mindre kraft, men maa la den virke gjen? nem en længere vei. Arbeidet er altid lik kraften X veien i kraftens retning. At flytte et legeme horisontalt kræver intet arbeide, naar vi bortser fra friktionen. Vi skal ta nogen simple forhold i jordens kraftfelt. Det vi lærer derav, lar sig da simpelt overføre paa det elektriske kraftfelt. La os ta en rambukk. Den kan ha et lod som veier 300 kg, som kan løftes til en høide av 5 m. At løfte det op vil kræve et arbeide paa