Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

33 1500 kgm. Egentlig skal det brukes til at ramme ned en pæl; men sæt at vi hængte i den anden taugende et lod paa næsten 300 kg, saa vilde det første lod kunne løfte dette op 5 m, mens det selv faldt ned. Var der ingen friktion eller motstand i luften, vilde der kunne løftes nøiagtig 300 kg, naar vi bare gav et litet puf. Det lod vi først hadde strævet med at løfte op, kan altsaa utføre det arbeide at løfte et like tungt lod til samme høide, altsaa 1500 kgm. Vi sier da at vi hadde skaffet lod# det en arbeidsevne paa 1500 kgm eller med et fremmed ord, som vi stadig vil bruke: en stillings^energi eller potentiel energi av denne støi> relse. Sæt at vi avbrøt denne bevæ* gelse naar det første lod var faldt 1 m og det andet steget 1 m. Lod nr. 1 har aabenbart mistet noget av sin energi, for nu har det bare 4 m igjen at kunne falde; den potens Fig. 22. Rambukk. tielle energi er nu bare 1200 kgm. Men lod nr. 2, som er løftet 1 m, har sikkert faat en energi paa 300 kgm. Den samlede mængde er altsaa den samme. Og hvor vi end tænker os bevægelsen stanset for at betragtes av os, er dette altid tilfældet. Energien gaar ikke tapt. Naar loddet paa rambukken brukes til at ramme ned pæler, slipper vi det løs, det faar fart, og takket være denne fart er det istand til at drive pælen ned. Et legeme i bevægelse har altid arbeidsevne, energi, men den er naturligvis lift anderledes end den første slags. Den kaldes levende kraft eller kinetisk energi.1^ Det fortælles om en mand som skulde sætte nye staalstænger under langslæden sin, men ikke hadde noget redskap til at bore huller med, at han satte stængerne op mot uthusvæggen, tok sin Krag^Jørgensen? rifle og skjøt huller i dem. Hvis det er sandt, saa ut? 3 — O. F. Olden: Elektriciteten.