Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

37 Vi kunde ogsaa regne: Jordens drag er 7000 X 982 000 dyn, det virker gjennem 2000 cm, arbeidet biir 13748 X 109 erg = 1374800 joule, men det biir en effekt av 1374,8 kw. Naar vi taler om at kjøpe elektricitet, saa er det ikke ganske rigtig. Vi betaler f. eks. 4 øre for en kilo? watt4ime (kwt), men det er altsaa 4 øre for 367 000 kgm energi. Betaler vi 20 kr aaret for en hektowatt (=100w) med ret til at bruke den uavladelig, biir det altsaa 881000 kgm X 365 — ca. 321600000 kgm for 20 kr; atter en energimængde. Vi betaler — som ret er — altid for en viss mængde energi. Men det er jo ikke sikkert at alle energiformer er like værdifulde. Vi har før nævnt at den tid hvori vi faar det bestemte kvantum, kan ha meget at si. Men. endda er der andre omstændigheter som spiller ind. Ved rambukken vilde det jo bli det samme arbeide at løfte 300 kg 5 m som at løfte 100 kg 15 m op eller 750 kg 2 m op. Men dette samme energikvantum vilde ikke sikkert være os like nyttig under alle fors hold. Om pælen som skulde rammes ned, var 8 m lang, hjalp det jo litet om et 750 kg4od stod i 2 m høide, eller endog et 200 kg4od i 5 m høide. Vi maatte mindst op i litt over 8 m høide, og først over denne kunde det kanske være hip som hap om det var et større eller mindre lod i større eller mindre høide. Eller ved vandfaldet: De 1374 kw maatte likesaa godt kunne skaffes ved 3,5 m3 vandføring og 40 m høide eller ved 14 m3 vandføring og 10 m høide. Noget lignende finder sted ved elektriciteten: Ogsaa den elektriske energi kan faaes under større eller mindre spænding, som paa sæt og vis maa svare til forskjellige høider — nivaaer — i jordens kraftfelt. I jordens kraftfelt vil horisontale flåter — eller rigtigere kuleflater — med 1 m mellemrum fortælle at der skal et arbeide paa 1 kgm til for at flytte en materieklump paa 1 kg fra den ene til den anden av disse nivaaflater, som vi vil kalde dem. At flytte en klump paa 10 kg mellem de samme vil kræve 10 kgm,