Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

36 faar vi naturligvis ganske smaa og meget variable krafts felter. Vi skal derfor se litt paa jordens kraftfelt i større omfang. Kommer vi op til en høide av 6—7000 km (jordens radius er 6370 km), biir jordens tiltrækning paa et* hvert legeme bare fjerdedelen av hvad den er ved jordens overflate. Et kg4od veiet i en fjærvegt vil synes at veie 250 gram, skjønt det naturligvis indeholder den samme stofmængde — materiemængde — som før. Vi maa derfor indføre en ny kraftenhet istedenfor kg. Man har valgt en ganske liten kraft, nemlig den som kan skaffe materiemængden — massen — i et grarn^ lod en hastighetstilvekst paa 1 cm pr. sekund; den kaldes en dyn. Da jordens drag paa et gramlod ved jordens overflate skaffer dette en acceleration paa 981 cm, biir dette drag lik 981 dyn. 1 dyn biir da omvendt lik jordens drag (ved overflaten) paa massen i 1,02 mg. Som arbeidsenhet har man valgt 1 dynem og kaldt den 1 erg. Da 1 kg kraft er 981 000 dyn og 1 m er 100 cm, biir 1 kgm = 98100000 erg. Da denne enhet er svært liten, bruker man almindelig 10000000 erg og kalder den 1 joule (læs: dsjul). 1 kgm biir altsaa 9,81 joule eller 1 joule = 0,102 kgm. Som effektenhet har man valgt 1 joule pr. sekund, og det er netop vor kjære watt (w). Mellem 1 watt og 1 HK biir der da den sammenhæng at 1 HK = 736 watt = 0,736 kilowatt (kw) eller omvendt 1 kw = 1,36 HK. Faar man i en hel time stadig en effekt av 1 kw, biir dette 3 600 000 joule = 367 000 kgm. 100 watt døgnet rundt biir 881 000 kgm, o. s. v. La os beregne hvor stor effekt vi £aar ved at vand rinder ut over et fossestup. La vandmængden være 7 m3 i sekundet og faldhøiden 20 m. Jordens drag paa 7 ms vand er 7000 kg; denne kraft virker under et fald paa 20 m, og arbeidet pr. sekund biir 140000 kgm, antal HK biir 140000 : 75 = 1866, og antal kw = 1866 : 1,36 = 1374.